DEBAT: Fratagelse af statsborgerskab er for alvorligt til hastværk: Regeringen vil gøre problematisk lov permanent
Af Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder. Indlægget blev bragt hos Jyllands-Posten 29. oktober 2020.
Vi kan vist alle blive enige om, at vi som samfund skal beskytte os selv mod personer, der forbryder sig mod dansk lov og lader sig rekruttere af radikale kræfter og udfører ugerninger som fremmedkrigere i andre lande. Og de skal have deres straf.
Men uanset hvor nederdrægtigt en person har handlet, har vedkommende stadig ret til samme retssikkerhedsgarantier som os andre. Uanset hvor meget vi ønsker at straffe, skal vi holde fast i de principper, der gør Danmark til en stærk retsstat.
Derfor er det alarmerende, når regeringen nu vil se bort fra de retssikkerhedsmæssige garantier, vi normalt hylder i det danske retssystem. Og det endda uden først at lave en grundig evaluering af de gældende regler.
Siden oktober sidste år har det været muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet at fratage fremmedkrigere deres danske pas, mens de opholder sig udlandet, og uden at en dommer automatisk skal tage stilling til afgørelsen.
Det mener vi hos Institut for Menneskerettigheder er problematisk. Som minimum bør alle vidtgående beslutninger som fratagelse af statsborgerskab domstolsprøves. Reglerne blev indført ved en hastebehandling på blot tre dage i Folketinget for et år siden med et løfte om, at reglerne ville blive evalueret, inden de eventuelt blev gjort permanente. Her et år senere har fem personer fået frakendt deres statsborgerskab. Tre af personerne har indbragt deres sag for domstolen, men sagerne er endnu ikke afgjort af domstolene.
I oktober sidste år efterlyste vi automatisk domstolsprøvelse for at højne retssikkerheden i loven. Ved en automatisk domstolsprøvelse forstås, at ministeriet selv indbringer alle sager for byretten.
Denne anbefaling gentog vi for nylig – nu fordi regeringen foreslår at gøre reglerne permanente uden at have tilpasset loven efter kritikken fra os og flere andre aktører som f.eks. Dommerforeningen og Advokatrådet.
Det ser heller ikke ud til, at regeringen har tænkt sig at vente på udfaldet af de retssager, der er undervejs. Det betyder, at det ikke bliver muligt for Folketinget at trække på erfaringerne fra de verserende sager, når den permanente lov formuleres.
Den nuværende lov gælder til juli 2021, så der er som sådan ingen grund til at haste ophævelsen igennem allerede fra januar 2021. Særligt slående er det, at det ikke er første gang i år, at vi ser en midlertidig hastelov blive gjort permanent uden en grundig evaluering af reglerne. De såkaldte solnedgangsklausuler, der sikrer, at en lov har en udløbsdato, bør altid være med til at begrænse vidtgående tiltag. De er med til at sørge for, at lovgivning bliver evalueret og vurderet, inden den eventuelt gøres til en permanent del af dansk lov.
I praksis er det dog ikke altid tilfældet. Slækkes der på evalueringen og genbehandlingen af lovgivningen, risikerer en lov på lånt tid at blive permanent uden en ordentlig demokratisk debat. Det er den såkaldte tiggerlov et eksempel på. I 2017 skærpede VLAK-regeringen straffen for tiggeri på bestemte steder som stationer, gågader og supermarkeder. Også denne lov indeholdt en udløbsdato. Men den blev gjort permanent uden en grundig evaluering af reglernes effekt og konsekvenser.
Jeg opfordrer derfor Folketinget til at vente med at tage stilling til, om reglerne om fratagelse af statsborgerskab skal gøres permanente, indtil vi kender mere til konsekvenserne af loven. Og når den tid kommer, håber jeg, at Folketinget vil spørge sig selv en ekstra gang, om det virkelig skal være en permanent del af dansk lov, at danskere kan miste deres statsborgerskab uden den retssikkerhedsmæssige beskyttelse, der ligger i automatisk domstolskontrol.