Flertal af minoritetsetniske personer oplever diskrimination i Danmark
Etnisk diskrimination og fordomme er et hverdagsfænomen for personer med minoritetsetnisk baggrund. De oplever negativ forskelsbehandling i det offentlige rum, på arbejdsmarkedet, i fritidslivet og i kontakten med myndighederne i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder har netop gennemført den hidtil mest omfattende danske undersøgelse af racisme. Ud fra besvarelser fra knap 4.300 ikkevestlige efterkommere eller indvandrere tegner undersøgelsen et billede af, at racisme er udbredt i Danmark:
84 procent svarer, at de har oplevet diskrimination eller fordomme på baggrund af deres etnicitet. Omkring hver fjerde angiver, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre må komme ind. Alle de adspurgte er enten født i Danmark eller kommet hertil, inden de fyldte 13 år.
”Diskrimination er ulovligt i Danmark. Alligevel oplever titusindvis at blive udsat for diskrimination alene på baggrund af deres etnicitet. Der er fortsat et stort behov for en koordineret indsats på tværs af samfundsområder, og det kalder på en ambitiøs handlingsplan mod racisme i Danmark,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Undersøgelsen viser også, at kun 11 procent af dem, der har oplevet diskrimination, efterfølgende har klaget. Deres forklaring er, at de ikke har tiltro til, at det vil nytte. Derudover angiver 38 procent, at de i nogen, høj eller meget høj grad overvejer at forlade Danmark som følge af deres oplevelser med diskrimination og fordomme.
I Danmark har vi pligt til at stoppe racisme, når vi møder den, og en handlingsplan er et vigtigt første skridt.
I tidligere undersøgelser har Institut for Menneskerettigheder blandt andet vist, at diskrimination i nattelivet er udbredt, at politiet oftere sigter etniske minoriteter, uden at det fører til dom, og at lærlinge med etnisk minoritetsbaggrund bliver afvist af virksomheder.
”Det står helt centralt i menneskeretten, at mennesker skal behandles lige og beskyttes mod diskrimination. I Danmark har vi pligt til at stoppe racisme, når vi møder den, og en handlingsplan er et vigtigt første skridt,” siger Louise Holck.
Siden 1971 har FN’s konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination været gældende i Danmark. Det betyder blandt andet, at Danmark er forpligtet til at standse al racediskrimination.
- 84 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination eller fordomme på grund af deres etniske baggrund.
- 65 procent angiver, at de har oplevet (ulovlig) diskrimination på grund af deres etniske baggrund.
- Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, angiver, at de har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund. Dette gør sig særligt gældende ift. job, oplæring, bolig og bank.
- Hver anden (49 procent) angiver, at de har fået dårligere service eller betjening på grund af deres etniske baggrund. Dette er blandt andet i butikker og spisesteder samt i sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder.
- Omkring hver fjerde (28 procent) angiver, at de er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne må komme ind på grund af deres etniske baggrund. Dette er særligt tilfældet i nattelivet.
- Omkring hver tredje (29 procent) angiver, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet stoppet af politiet uden anden umiddelbar årsag.
- Hver ottende (12 procent) angiver, at de er blevet udsat for vold eller trusler om vold på grund af deres etniske baggrund. Voldsofre angiver, at forbipasserende sjældent griber ind.
- Kun 11 procent af ofre for diskrimination angiver, at de har klaget efterfølgende. Dette skyldes særligt, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget.
- 55 procent angiver, at de på grund af deres etniske baggrund har ændret adfærd i det offentlige rum. Mange tilpasser, hvordan de går, taler eller fremstår eller undgår at tale deres families modersmål i det offentlige rum. Flere angiver, at de har skiftet navn eller undgår at bære religiøse symboler.
- 38 procent angiver, de i nogen, høj eller meget høj grad overvejer at forlade Danmark som følge af deres oplevelser med diskrimination og fordomme.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder en national handlingsplan mod racisme.
Institut for Menneskerettigheder gennemførte i 2023 en omfattende spørgeskemaundersøgelse for at belyse omfanget af oplevet diskrimination og fordomme på grund af etnisk minoritetsbaggrund.
Data er indsamlet i perioden fra 11. maj 2023 til og med 8. juni af Epinion for Institut for Menneskerettigheder. Spørgeskemaet blev udsendt til knap 29.000 personer, hvor i alt 4.263 personer svarede på hele spørgeskemaet. Der er i analysen anvendt vægtning for at sikre stikprøvens repræsentativitet på en række parametre, så analysens resultater kan generaliseres til alle i målgruppen.
Undersøgelsens målgruppe er minoritetsetniske personer med opvækst i Danmark, svarende til personer på 18 år eller derover, som ifølge Danmark Statistik enten kan identificeres som ikkevestlige efterkommere eller som ikkevestlige indvandre, der er indvandret til Danmark første gang, inden de fyldte 13 år.
Analysen måler oplevet diskrimination, der i modsætning til faktisk diskrimination er baseret på respondenternes subjektive oplevelser.