Nyhed

Gallupundersøgelse: Færre danske børn kender deres rettigheder

none
I år er det 25 år siden, at FN enstemmigt vedtog Børnekonventionen. Danmark tilsluttede sig i 1991 og forpligtede sig dermed til - gennem passende og aktive forholdsregler - at gøre principperne og bestemmelserne i konventionen almindeligt kendt for både voksne og børn.

af Cecilia Decara

2014 er som bekendt også året, hvor folkeskoleloven fylder 200 år. En ny folkeskolereform er ved at blive forhandlet på plads og ude i kommunerne jonglerer skoleledere, lærere, elever og forældre med at få gennemført reformen efter skolesommerferien. Mange vil gerne forstå og få indflydelse på, hvad reformen kommer til at betyde for deres vilkår og hverdag.

En netop offentliggjort undersøgelse foretaget af Gallup for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder, viser, at det står ringe til med danske elevers kendskab til deres rettigheder. Undersøgelsen er gennemført i hele landet blandt 1356 skolelever i alderen 12-16 år. Resultaterne af undersøgelsen er på mange måder foruroligende. Både hvad angår elevernes viden om menneskerettigheder generelt, og deres egne rettigheder i særdeleshed.

Kun 23 % af de adspurgte elever angiver, at de ved meget eller noget om børns rettigheder. Og det går ikke den rigtige vej. Sidst undersøgelsen blev foretaget for fem år siden, svarede 39 % af de adspurgte elever, at de vidste meget eller noget om børns rettigheder.

Den udvikling harmonerer ikke særligt godt med folkeskolens formål om at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.

Hvad ved skoleeleverne rent faktisk
Spørger man eleverne direkte til deres kendskab til FN’s Børnekonvention og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, er tallene endnu lavere. Kun 11 % oplyser, at de kender FN’s Børnekonvention godt eller nogenlunde, mens 46 % ingen viden har overhovedet. Om FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder siger 22 %, at de kender den godt eller nogenlunde, mens 30 % ingen viden har.

Eksempelvis viser undersøgelsen, at 23 % af skoleeleverne ikke ved, at de har ret til at blive hørt i skilsmissesager. 26 % ved ikke, at børns rettigheder gælder for alle børn i verden under 18 år. Og helt grelt ser det ud til spørgsmålet om børn har lige rettigheder, hvor kun halvdelen (51%) mener, at det er tilfældet.

Kan tortur være ok?
Undersøgelsen spørger også ind til elevernes værdier og holdninger til enkelte rettigheder. Til spørgsmålet om det fx er i orden, at politiet anvender tortur, hvis de skal forhindre et terrorangreb, svarer 34 % at de er meget enige eller enige i at det er i orden. Imidlertid er eleverne mere skeptiske, når det gælder overvågning. Her mener størstedelen af de adspurgte – 70 % – at det ikke er i orden, at staten har lov til at overvåge danskerne.

I undersøgelsen bliver eleverne også spurgt til, hvem de vil kontakte hvis de oplever problemer hjemme, og kun 8 % overvejer at tage kontakt til deres lærer. Har de problemer i skolen, er det kun 25 % der vil tage kontakt til deres lærer.

Gallupundersøgelsens resultater peger på, at der er behov for at styrke undervisningen i menneskerettigheder og vedtage langt mere ambitiøse mål for undervisning i menneskerettigheder. Desværre optræder menneskerettigheder kun 2 gange i Fælles Mål, der er folkeskolen pensum som i øjeblikket er i høring hos diverse organisationer. Og børns rettigheder er kun indarbejdet i emnet sundhed, seksualundervisning og familiekundskab.

Hvis man ønsker at vende udviklingen og gøre danske skoleelever mere bevidste om, hvad de og andre rent faktisk har ret og pligt til, skal undervisningen i rettigheder have et løft.