Justitsministeriet bør se på gamle sager om humanitært ophold
Justitsministeriet har ikke set på barnets tarv i sager om forlængelse af humanitært ophold før 2013. Dermed er der stor risiko for, at børnefamilier har mistet opholdsgrundlag i Danmark, efter en ændring af reglerne i 2010, fordi ministeriet ikke har vurderet hensynet til barnets tarv i sagsbehandlingen - eksempelvis ikke set på barnets tilknytning til Danmark.
I 2010 kom en ændring af reglerne om humanitært ophold, der havde betydning for familier, der levede i Danmark på humanitært ophold, hvor en af forældrene var syg eller under behandling. Ændringen betød, at en række personer og familier måtte rejse fra Danmark, hvis ministeriet vurderede, at der var formel mulighed for, at forældrene kunne behandles eller få medicin i hjemlandet.
Men i et skriftligt svar fra Justitsministeriet til DR den 24 marts, skriver ministeriet, at man i sagsbehandlingen før 2013 ikke har set på fx barnets tilknytning til Danmark i sager om forlængelse af humanitært ophold. Ansøgerne er derimod blot og i varierende omfang blevet vejledt på en generel måde om adgangen til at søge opholdstilladelse efter en anden paragraf - udlændingelovens § 9 C.
Justitsministeriet besluttede i november 2013 at ændre praksis i disse sager om afslag på forlængelse af humanitært ophold til børnefamilier, så sager fra 2013 og frem per automatik blev sendt til Udlændingestyrelsen og her vurderet, om det ville stride mod Børnekonventionen at sende familierne ud af landet.
Men tilbage står sagerne om forlængelse af humanitært ophold før nov. 2013, som er blevet behandlet, men uden, at barnets tarv nødvendigvis er blevet vurderet.
Institut for Menneskerettigheder har nu taget kontakt til Justitsministeriet for at få ministeriet til at se på sagerne fra 2010-2013 om forlængelse af humanitært ophold og oversende relevante sagsbehandlingsvejledninger mv. til instituttet.
Justitsministeriets behandling af sager stiller nye spørgsmål
At en tilstrækkelig vurdering af Børnekonventionen ikke er blevet foretaget i sagerne før november 2013, stiller spørgsmål ved anden sagsbehandling i Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen. For hvis sagsvejledningen for den enkelte sagsbehandler i ministeriet ikke har beskrevet, at barnets tarv skal vurderes i sager om forlængelse af humanitært ophold, er der så andre områder, hvor barnets tarv heller ikke er en del af vurderingsgrundlaget? Hvad med asyl, sager om menneskehandel, familiesammenføring m.fl.
Tidslinje i sagen
- I maj 2010 (trådte i kraft i august 2010) ændrede man praksis for humanitær opholdstilladelse. Hvor man tidligere havde kigget på, om der var en reel adgang til behandlingsmuligheder, kigger man nu på, om den nødvendige behandling er tilgængelig i offentlig eller privat regi. I helt ekstraordinære tilfælde kan man dog få opholdstilladelse, selvom der er tilgængelige behandlingsmuligheder i hjemlandet.
- Den 20. november 2013 ændrede Justitsministeriet sin praksis, så man fremover selv sender en række sager om humanitært ophold automatisk til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 (’opsamlingsbestemmelsen’). Før november 2013 har man vejledt om muligheden for at søge opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
- Det har efterfølgende vist sig, at flere af de ansøgere, som er omfattet af ændringen i november 2013, har fået opholdstilladelse i Udlændingestyrelsen.
- Justitsministeren udtalte den 24. marts 2014 blandt andet, at man lavede denne praksisændring for at være helt sikre på, at der blev taget hensyn til barnets tarv, og at man retter op, når man bliver opmærksom på ting, som ikke er godt nok. Ministeren henviste her til en forkert vejledning i 4 sager i 2013.