Lovændring svækker uafhængigheden ved Tilsynet med Efterretningstjenester
Regeringen vil ændre reglerne for Tilsynet med Efterretningstjenester. Ændringerne skal udmønte den politiske aftale om at udvide mandatet for Tilsynet med Efterretningstjenester og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Selvom lovudkastet indeholder positive tiltag, bør der ifølge Institut for Menneskerettigheder være mere opmærksomhed på at sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er uafhængigt. I sit høringssvar advarer Institut for Menneskerettigheder blandt andet mod at indføre de lovændringer, der handler om udpegning og sammensætning af medlemmerne i tilsynet.
”Et upartisk og uafhængigt tilsyn er en forudsætning for, at der kan føres et betryggende tilsyn med Danmarks efterretningstjenester. Derfor anbefaler vi, at udpegningen af formanden forbliver fuldstændig frigjort fra politiske hensyn,” siger Pernille Boye Koch, der er konstitueret national chef på Institut for Menneskerettigheder.
Et upartisk og uafhængigt tilsyn er en forudsætning for, at der kan føres et betryggende tilsyn med Danmarks efterretningstjenester.
Formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne er i dag en landsdommer, der udnævnes efter indstilling fra Østre og Vestre Landsret. Lovudkastet lægger op til, at formanden i stedet udpeges af justitsministeren efter drøftelse med forsvarsministeren og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenester. Ifølge Institut for Menneskerettigheder bør der ikke ændres på den nuværende udnævnelse gennem landsretterne.
Derudover rejser høringssvaret bekymring om medlemssammensætningen. Med lovudkastets foreslåede krav til kompetencer og erfaring blandt medlemmerne lægges der op til, at tidligere ansatte i efterretningstjenester kan udpeges til tilsynet.
”Hvis et medlem tidligere har gjort karriere ved en efterretningstjeneste eller i centraladministrationen, vil det kunne rejse tvivl om deres fuldstændige upartiskhed og uafhængighed. Forslaget kan dermed ende med at svække troværdigheden af Tilsynet,” siger Pernille Boye Koch.
I høringssvaret kritiserer Institut for Menneskerettigheder desuden, at lovudkastet slet ikke forholder sig til menneskerettighederne, også selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har en veludviklet praksis på området.
Lovudkastet følger delvist op på evalueringen af PET-loven fra juni 2022, hvor Institut for Menneskerettigheder bidrog med en række anbefalinger, som i en vis udstrækning er afspejlet i lovudkastet. Det gælder blandt andet anbefalingerne om at udvide Tilsynet med Efterretningstjenesternes mandat til at føre tilsyn med Politiets Efterretningstjenestes samlede virksomhed, etablering af en ekstern whistleblowerordning og tilsynets mulighed for at afhøre medarbejdere i Politiets Efterretningstjeneste.
I sit høringssvar anbefaler Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at:
- Justitsministeriet vurderer lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
- Justitsministeriet ikke ændrer kravet om, at formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal være landsdommer udnævnt efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret.
- Justitsministeriet fjerner forslaget om, at der skal være repræsenteret personer med erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold blandt tilsynets medlemmer.