Nafisa Fiidow: ”Den offentlige samtale er ikke for minoriteter eller kvinder.”

Otte unge talte menneskerettighederne ud over scenekanten i Operaen. Foto: Benjamin Nørskov
Klimakrise, sexisme, handicap, retten til uddannelse og hadtale. Otte unge talte menneskerettighederne ud over scenekanten i Operaens foyer.

”Tusind tak for alle jeres ord. I har gjort os alle sammen klogere. I har delt jeres frustrationer, drømme og ambitioner. I har peget på dele af vores samfund, hvor rettighederne er mangelfulde.”

Sådan lød de afsluttende ord fra komiker Nina Rask, som 12. december var vært, da otte unge satte sig selv og menneskerettighederne på dagsordenen i Operaens smukke foyer. 237 mennesker lyttede til deres taler. 

Her har vi samlet talernes stærkeste budskaber.

”Jeg kan godt forstå, at nogle af jer, der sidder her i dag, har ondt af mig. Jeg vil bare tigge og bede om, at i, alle jer, i fremtiden vil møde mennesket foran jer, uden at lade jeres fordomme definere mennesket. Vær nysgerrige og lad mennesket definere sig selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, at folk ser mig som et røvhul, men hvem ved. Måske er jeg en kæmpe nar. 
William Korte, lærerstuderende, kørestolsbruger og næstformand i Sammenslutningen for Unge med Handicap (SUMH)

”Problemet er ikke et stykke stof der vejer få gram. Hvor meget eller hvor lidt tøj en pige har på viser ikke hvor frigjort hun er.  Det der viser hendes frihed er at hun selv har fået lov til at tage sit eget valg og hendes stemme er det der fyldte mest.”
Nadija Guled, retorikstuderende og feminist 

”Jeg vil ikke acceptere, at jeg skal tage så mange forholdsregler, hver gang jeg dyrker min passion for gaming og esport. Jeg vil ikke have opfordringer om at stoppe med at spille, og jeg vil ikke acceptere toxicity som et vilkår. Det er tid til at tale om hvad vi kan gøre for at skabe mere inkluderende digitale-fællesskaber, hvor alle uanset køn, etnicitet, nationalitet og seksuel orientering føler sig velkomne.”
Munni Chowdhury, gamer og vært ved Pixl Tv

"Den offentlige samtale er ikke for minoriteter eller kvinder. Men det skal den være. Som samfundsdebattør har jeg gentagende gange fået hadbeskeder, og en enkelt gang en opfordring om at hænge mig selv i skoven. Beskeder fra helt normale danskere med pæne profilbilleder, helt normale jobs og helt normale familier."
Nafisa Fiidow, studerer statskundskab

                                                                                                                                                      
”Som ung med handicap risikerer vi alt for ofte at blive udelukket fra det sociale fællesskab. Det skaber en social distance og gør vores handicap større end det i virkeligheden er.”
Tilde Kristensen, frivillig i Sammenslutningen for Unge med Handicap (SUMH)

”Jeg mener, at ytrings- og forsamlingsfrihed grundlaget for klimahandling. Vi skal hjælpe borgere verden over med at få en stemme i klimakampen. For min stemme vil aldrig kunne tale med samme alvor og kraft som dem, der har mistet deres kære til klimakrisens katastrofer.”
Lise Coermann, klimaaktivist, og formand i Dansk ICYE.

”Forestil dig en tid, hvor Facebook ved mere om dig end dine tætteste. De kender til ting, du (måske) kun ønsker at dele med få, men som de – et konglomerat – nu kender til. Det lyder måske som en skræmmende fremtid, men det er nutiden. For kan det være rigtigt, at Facebook selv kan bestemme at opnå og beholde vores tanker, ord og ageren?”
Julie Wulf-Andersen, 

”I Danmark er vi privilegerede nok til at være vokset op i et land med lige adgang til kvalitetsuddannelse. Det giver os et ansvar for at hjælpe dem, der ikke er vokset op med de samme privilegier. Når piger kommer i skole, bidrager det til mere stabile, modstandsdygtige samfund. En mere ligestillet verden er til gavn for alle.”
Zoé Elkær Nicot,  jurastuderende

Bag eventet stod

Menneskerettighedsalliancen, talerskole Røst og Det Kgl. Teater.