Obduktioner kan give svar på, hvorfor mennesker med psykiske lidelser lever kortere end andre
Det var Ole, der fandt sønnen Mark død. Mark skulle have været til middag hos forældrene, men dukkede aldrig op.
Da Mark døde, var han 33 år og diagnosticeret med blandt andet skizofreni. Han boede i sin egen lejlighed, var i ambulant behandling i psykiatrien og fik medicin for sine psykiske lidelser.
Obduktionen, der blev foretaget efter Marks død, viste, at han døde af medicinforgiftning med psykofarmaka. Marks forældre er blandt de pårørende, der har fået svar på, hvorfor deres barn døde så tidligt og uventet.
”Vi har problemer nok med at fatte, at Mark faktisk ikke er her mere, og fatte hele det her forløb. Men det hjalp at kunne placere et ansvar,” fortæller Marks mor, Patricia.
Patricia og Oles historie indgår i Institut for Menneskerettigheders rapport ”Viden om tidlig død i psykiatrien”. Hovedanbefalingen i rapporten er, at de danske sundhedsmyndigheder i en periode iværksætter systematiske obduktioner, som bliver foretaget, hver gang et menneske med en psykisk lidelse dør tidligt og uventet.
Kortere levetid blandt mennesker med psykiske lidelser
Psykiatriske patienter har i Danmark en forventet levetid, som i gennemsnit er syv til ti år kortere end for den øvrige befolkning. For mennesker med svære psykiske lidelser er levetiden endnu kortere. Den forskel bekymrer blandt andre FN’s Handicapkomite, der holder øje med, om staterne overholder handicapkonventionen.
Institut for Menneskerettigheder har til opgave at overvåge og fremme gennemførelsen af FN's Handicapkonvention i Danmark. Derfor har vi blandt andet fokus på, hvad der kan gøres for at fremme og sikre ligebehandling af mennesker med psykiske lidelser.
FN’s Handicapkomité har i 2014 udtrykt bekymring for, at mennesker med psykiske handicap i Danmark har en markant kortere forventet levetid end den øvrige befolkning.
"Der er mange grunde til, at mennesker med psykiske lidelser dør tidligere end andre. Men der bliver ikke konsekvent indsamlet viden om årsagerne. Derfor foreslår vi, at der bliver indført systematiske obduktioner, som kan bidrage til at kortlægge dødsårsagerne og forbedre behandlingen af denne udsatte gruppe," siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
I Danmark bliver der ikke rutinemæssigt foretaget obduktioner, når mennesker med psykiske lidelser dør tidligt og uventet. Derfor går sundhedssystemet glip af viden, der kunne være med til at forebygge andre dødsfald.
Ukendt dødsårsag rejser spørgsmål
Christina mistede sin søn Daniel, da han var 25 år. Han led blandt andet af paranoid skizofreni og havde et narkotikamisbrug.
"Dør man bare som 25-årig?" spørger Christina i sit bidrag til Institut for Menneskerettigheders rapport. "Det havde været nemmere at vide, hvad Daniel døde af. Det er vigtigt, at man ved, hvad folk dør af, så de, der er syge, kan få ordentlig hjælp," siger Christina.
Det var baggrunden for, at de retsmedicinske institutter i Danmark gik sammen om forskningsprojektet SURVIVE fra 2019 med undertitlen ”lad de døde gavne de levende”.
SURVIVE er et dansk forskningsprojekt, der undersøger årsagerne til den markant forhøjede dødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser, herunder betydningen af medicin og misbrugsstoffer, graden af hjertekarsygdomme og betydningen af livsstilsfaktorer.
Studiet omfatter 500 personer med erkendt eller mistænkt psykisk sygdom, der døde i perioden 2013-2015, og som er blevet retslægeligt obduceret. Obduktionerne blev udført efter en udvidet obduktionsprotokol med fokus på blandt andet kemiske analyser, der kan afsløre medicin og misbrugsstoffer i blodet.
Undersøgelsen er baseret på de dødsfald, der er indberettet til politiet med henblik på retslægeligt ligsyn, og som efterfølgende, på politiets foranledning, er blevet obduceret på et af landets tre retsmedicinske institutter. Derfor er gruppen af undersøgte ikke repræsentativ for hverken befolkningen som helhed eller gruppen af mennesker med psykiske lidelser.
52 ud af de 500, der indgik i studiet, døde af medicinforgiftning. I 63 procent af de 52 dødsfald var antidepressiva og antipsykotika forgiftningsårsag.
SURVIVE-projektet er baseret på retslægelige obduktioner af 500 døde mennesker, der var kendt med eller mistænkt for at have en psykisk lidelse. Ud af de 500, der blev obduceret, døde 52 af medicinforgiftning, og langt over halvdelen af de 52 havde anvendt psykofarmaka.
Der findes ingen dansk opgørelse over årsagen til de mange tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser. Det vil vi gerne have lavet om på for at forebygge, at det sker.
”SURVIVE-studiet danner afsæt for vores undersøgelse, fordi den høje andel af dødelige forgiftninger, som blev afdækket i det projekt, kræver opfølgning. Der findes ingen dansk opgørelse over årsagen til de mange tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser. Det vil vi gerne have lavet om på for at forebygge, at det sker,” forklarer Nikolaj Nielsen.
Systematiske obduktioner vil nemlig kunne give sundhedssystemet mere viden om den behandling, som bliver ordineret til mennesker med psykiske lidelser, og ikke mindst behandlingens bivirkninger.
Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at der i en periode indføres systematiske retslægelige obduktioner ved alle tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker, der er kendt med eller mistænkt for at have en psykisk sygdom.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Sundhedsministeriet tager initiativ til i en periode at indføre systematiske retslægelige obduktioner efter den udvidede obduktionsprotokol fra SURVIVE-projektet ved alle tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser.
• Sundhedsministeriet fremadrettet tilvejebringer et bedre videns- og datagrundlag, der kan belyse årsagerne til tidlig og uventet død blandt mennesker med psykiske lidelser.