Nyhed

Præcisering vedr. tvangsbortadoption

Tvangsbortadoption betyder, at de biologiske forældre fratages rollen som forældre imod deres vilje. Men det er vigtigt at pointere, at Statsforvaltningen kan fastsætte samvær med de biologiske forældre efter en gennemført tvangsbortadoption, såfremt det er i barnets interesse.

TV2 bragte den 22 jun. 2014 nyhedsindslag, der problematiserede en tvangsadoptionssag fra Rødovre Kommune. Institut for Menneskerettigheder har bidraget med udtalelser til nyhedsformidlingen. Men for at få vigtige nuancerer frem, bringes her en kort forklaring af, hvad reglerne og FN’s handicapkonvention siger.

I 2009 blev muligheden for tvangsbortadoption udvidet. Efter tvangsbortadoption er de biologiske forældre ikke længere retligt set forældre til barnet. Statsforvaltningen har dog mulighed for at fastsætte samvær med de biologiske forældre, hvis de mener, at det er i barnets interesse. Men forældrene har ikke sikkerhed for, at kontakten bevares efter, at tvangsbortadoption er foretaget. Ifølge Ankestyrelsens rapport om adoption uden samtykke fra 2011, anser de adspurgte kommuner muligheden for samvær med de biologiske forældre for at være vanskeligt at forene med formålet med bortadoption.

Institut for Menneskerettigheder har den 27. maj offentliggjort en rapport om retten til at være forældre med handicap. Rapporten anbefaler, at det gøres tydeligere i lovgivningen, at personer med handicap har ret til støtte til at udøve forældrerollen.

Læs instituttets rapport "Ret til at være forældre"

Rapporten problematiserer, at der i dag sker både frivillige anbringelser uden for hjemmet og tvangsfjernelser fra forældre med handicap, som muligvis kunne være undgået, hvis forældrene med handicap havde fået tilstrækkelig støtte til at udøve forældrerollen. Der er en tæt forbindelse mellem tvangsbortadoptioner og anbringelser uden for hjemmet. Hvis anbringelser uden for hjemmet sker uden, at mulighederne for støtte til forældre med handicap er undersøgt til bunds, kan der også være risiko for unødvendige tvangsbortadoptioner.

FNs Handicapkonvention og den Europæiske Menneskerettighedskonventions praksis peger på, at staten har pligt til at sikre, at personer med handicap kan udøve forældrerollen. Denne støtte kan bl.a. bestå i, at et barn anbringes frivilligt uden for hjemmet. En anbringelse betyder, at barnet bor i en plejefamilie, mens de biologiske forældre som udgangspunkt stadig har forældremyndighed og samvær med deres barn.

Det følger af FNs Handicapkonventions artikel 23, at barnets interesser går forud for alt andet og varetagelsen af barnets interesser kan derfor føre til, at forældres rettigheder skal begrænses. Imidlertid bør udgangspunktet være, at det er i barnets interesse, at båndet mellem forældre og barn bevares.