Syv borgerlige og politiske rettigheder, som skal forbedres

Danmark skal i dag stå til regnskab for landets indsats for at leve op til de rettigheder, der indgår i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Institut for Menneskerettigheder er med, når repræsentanter fra den danske regering mødes med FN’s Menneskerettighedskomité i Genève.

”Danmark er et foregangsland indenfor menneskerettighederne, men vi er nødt til at forbedre en række områder, hvis vi fortsat skal kunne insistere på, at andre lande skal gøre mere for menneskerettighederne,” siger Louise Holck, vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet har sendt en

om de væsentligste problemer, den danske regering bør løse. Her er syv af de vigtigste problemer.

Tre års ventetid på familiesammenføring

I februar 2015 vedtog Folketinget en lov, der ændrede forholdene for flygtninge med midlertidig opholdstilladelse. Den særlige gruppe skulle nu vente et år på at blive sammenført med sin familie. I februar 2016 forlængede Folketinget perioden fra ét til tre år.

”Tre års ventetid for familiesammenføring strider imod retten til familie, der er én af grundsøjlerne i menneskerettighedssystemet. Et manglende og utrygt familieliv påvirker børn og unge særligt hårdt, og det er ikke rimeligt at udsætte dem for sådan et traume, alene fordi man vil mindske mængden af asylansøgere,” siger Louise Holck.

Børn i isolation

I Danmark kan mindreårige mellem 15 og 18 år sættes i isolationsfængsel i op til fire uger. Derudover kan isolation bruges som straf overfor mindreårige indsatte i op til 28 dage.

”Isolationsfængsling er skadelig for hvem som helst, men for børn er det særligt belastende. Det er vores klare anbefaling, at Danmark afskaffer al brug af isolations af børn og unge,” siger Louise Holck.

Kritisk eftersyn af antiterrror-lovgivningen

Danmark er gang på gang blevet anbefalet af FN-organer at etablere en uafhængig kommission, der kan undersøge Danmarks anti-terror-lovgivning til bunds. Regeringen accepterede tidligere i år anbefalingen fra FN’s Menneskerettighedsråd, men regeringen har endnu ikke taget initiativ til en evaluering.

”Med en uafhængig kommission kan Danmark få en rationel vurdering af lovgivningens resultater og konsekvenser, så individernes rettigheder ikke glemmes eller ignoreres midt i de store sikkerhedsspørgsmål, ” siger Louise Holck.

Tvang i psykiatrien

Brugen af bæltefiksering i mere end 48 timer på danske psykiatriske afdelinger har været stigende, og i 2012 og 2013 nåede metoden sit højdepunkt. Tal fra 2015 viser en nedgang i antallet af lange bæltefikseringer, men der er stadig tale om 550 tilfælde om året af fastspænding med bælte i over 48 timer.

”Danmark bør forbyde brugen af tvungen fastspænding i over 48 timer og indføre lovgivning og eftersyn, der forhindrer disse tvangsindgreb overfor psykisk syge mennesker,” siger Louise Holck.

Stemmeret ved folketingsvalg for personer med værge

Ifølge Justitsministeriet kan personer med såkaldt § 6-værgemål ikke deltage i folketingsvalg, fordi umyndige ifølge grundloven ikke har stemmeret. Problemet er, at begrebet ”umyndig” blev fjernet fra dansk lovgivning i 1995. Derfor mener instituttet ikke, at personer med værgemål skal forhindres i at stemme til folketingsvalg.

I rapporten til FN’s Menneskerettighedskomité peger instituttet også på, at Danmark bør indføre et generelt forbud mod diskrimination, så personer med handicap også er beskyttet uden for arbejdsmarkedet. Og instituttet mener, at forholdene i arresthuse i Grønland er så kritisable, at Danmarkbør sikre bedre forhold for de indsatte.