none

Status 2013: Uddannelse

På uddannelsesområdet kan Danmark øge indsatsen i forhold til at sikre adgangen til uddannelse og i forhold til at sikre, at elever i grundskolen undervises i menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder har i 2012-2013 gennemført en udredning af undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen i Danmark. Kapitlet indeholder følgende temaer:


•Inklusion
•Tilgængelighed
•Undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen og læreruddannelsen.


INKLUSION

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) fastslår, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannelsessystem. Den understreger desuden, at der skal være en retlig beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap på alle områder, herunder også i forhold til uddannelse.
Det fremgår af Danmarks første beretning til FN’s Handicapkomité, at målet om at skabe en inkluderende folkeskole endnu ikke er nået. Børn med handicap bliver ofte henvist til specialklasser og specialskoler og får en ringere uddannelse end børn uden handicap. Modtager en elev mindre end 12 timers støtte om ugen, er der ingen klagemuligheder, hvilket svækker sikkerheden for, at børn får den rette tilpasning og støtte.

Læs mere:

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk