Menneskerettigheder i et moderne samfund

Menneskerettigheder i et moderne samfund
Materialet introducerer til de mekanismer og systemer, der er med til at beskytte, fremme og udvikle menneskerettighederne, både nationalt, regionalt og internationalt.
Online kursus
Du kan evt. kopiere linket og give det til dine studerende

Underviservejledning

Underviservejledning: Menneskerettigheder i et moderne samfund

I underviservejledningen kan du finde en oversigt over og kort beskrivelse af materialets indhold, herunder øvelser og quizzer samt referencer og ressourcer, der indgår i materialet.

Estimeret tidsforbrug: 1,5 - 2 timer, eksklusiv gruppeøvelser.

Øvelser fra online kurset

Her finder du de øvelser, som er i online kurset. Du kan downloade eller printe øvelserne og anvende dem i undervisningen. Øvelsens nummer henviser til, hvor du kan finde den i kurset.

Du kan se en oversigt over, hvilke øvelser, quizzer og film der er i alle fem e-læringsforløb her.

4.6 Afgørelsernes betydning

Format: Casebaseret øvelse.

Indhold: Med udgangspunkt i to danske sager, om hhv. barnets ret til at blive hørt og ytringsfrihed, ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal de studerende diskutere, hvordan de forskellige rettigheder bliver balanceret.

Formål: At sammenligne forhold og diskutere betydningen for børns rettigheder og ytringsfrihed i dag.

5.4 Rettighederne og dit arbejde i grundskolen

Format: Refleksionsøvelse.

Indhold: Ud fra to selvvalgte artikler fra hhv. FN’s Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder og FN’s Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder skal de studerende reflektere over, hvilke betydninger rettighederne har for lærerprofessionen.

Formål: At undersøge, udvælge og vurdere to af FN’s kernekonventioners betydning for arbejdet i skolen.

6.2 Ret til et liv uden diskrimination

Format: Undersøgelses og refleksionsøvelse.

Indhold: De studerende skal undersøge, hvilke former for diskrimination, der forekommer i danske skoler samt reflektere over, hvordan de som pædagogiske fagpersoner i skolen kan være med til at sikre retten til ikke-diskrimination.

Formål: At undersøge og overveje handlinger, der kan sikre ligebehandling af elever.

Format: Diskussionsøvelse.

Indhold: De studerende skal overveje og diskutere hvilke mekanismer, der kan være med til at fremme og beskytte hhv. Retten til liv, Barnets tarv, Ytringsfrihed og Retten til privatliv – og i forlængelse deraf hvilket ansvar de som pædagogiske fagpersoner har i forhold til disse.

Formål: At undersøge børnekonventionen og diskutere, hvordan børns rettigheder beskyttes og fremmes