Menneskerettigheder i en pædagogisk praksis
Underviservejledning: Menneskerettigheder i en pædagogisk praksis
I underviservejledningen kan du finde en oversigt over og kort beskrivelse af materialets indhold, herunder øvelser og quizzer samt referencer og ressourcer, der indgår i materialet.
Her finder du de øvelser, som er i online kurset. Du kan downloade eller printe øvelserne og anvende dem i undervisningen. Øvelsens nummer henviser til, hvor du kan finde den i kurset.
Du kan se en oversigt over, hvilke øvelser, quizzer og film der er i alle fem e-læringsforløb her.
Det pædagogiske kompas er en model, der bliver anvendt i materialet. Modellen hjælper med at reflektere over, hvordan menneskerettighederne er relevant i den pædagogiske praksis.
4.1 Menneskerettighederne og din pædagogiske praksis
Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.
Indhold: Som lærer og pædagog har man både et professionelt ansvar som myndighedsperson og en professionel rolle som pædagogisk fagperson. De studerende skal overveje hvad de to roller indebærer og hvordan de er forbundet.
Formål: At overveje og diskutere professionelle ansvar og roller i lyset af menneskeretlige forpligtelser.
5.2 Menneskerettigheder som kilde til viden
Format: Opsøg yderligere viden-øvelse.
Indhold: Viden om menneskerettighederne og deres status kan være med til at kvalificere lærere og pædagogers forståelse af og tilgang til elevernes trivsel og udvikling. Ud fra en række inspirationsspørgsmål, skal de studerende opsøge yderligere viden om børns trivsel, udvikling og rettigheder i Danmark.
Formål: At undersøge status for og tilegne viden om børns trivsel, udvikling og rettigheder.
5.3 Menneskerettigheder som dannelsesmål
Format: Refleksions- og vurderingsøvelse.
Indhold: Menneskerettighederne kan være et gyldigt afsæt for at tale om frihed, åndsfrihed, ligeværd og medansvar, som Folkeskolens formålsparagraf fremhæver. De studerende skal overveje og diskutere en række spørgsmål om det gode børneliv.
Formål: At overveje og diskutere, hvad der er med til at skabe gode rammer for børns udvikling og opvækst.
5.4 Menneskerettigheder som kilde til selvindsigt
Format: Refleksionsøvelse på baggrund af filmen Dukketesten.
Indhold: Som fagperson, der arbejder med børn og unge er det vigtigt at reflektere over egne forudindtagelser og deres indflydelse på ens praksis i relationen til børnene i skolen. Med udgangspunkt i filmen Dukketesten skal de studerende diskutere de normer i forhold til etnicitet, der kommer til udtryk i filmen.
Formål: At identificere normer i praksis og overveje, hvilke pædagogiske praksisser, der kan medvirke til at skabe ulige muligheder.
5.5 Menneskerettighederne i den pædagogiske praksis
Format: Refleksions – og diskussionsøvelse med udgangspunkt i filmen Ryst Posen om køn og uddannelsesvalg.
Indhold: Øvelsen træner de studerende i at genkende menneskeretlige problemstillinger i den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt i filmen Ryst Posen skal de studerende diskutere situationer, som de fx har observeret under praktik, hvor diskriminationsgrunde som fx religion, handicap eller seksuel orientering har været på spil.
Formål: At identificere og diskutere menneskeretlige problemstillinger i den pædagogiske praksis
7.6 Asylbørn i dansk skolesammenhæng
Format: Refleksionsøvelse.
Indhold: Børn på asylcentre har ret og pligt til at modtage undervisning. De studerende skal overveje, hvilke særlige lærer- og pædagogkompetencer det kræver, at arbejde med børn og unge, der har været igennem voldsomme hændelser som eksempelvis krig og flugt.
Formål: At overveje fagpersoners rolle og ansvar ift. asylbørns trivsel og læring
8.6 Tavshedspligten og Anne & kollegaerne
Format: Casebaseret øvelse.
Indhold: Som pædagogisk fagperson i grundskolen er man underlagt gældende regler om tavshedspligt, men underretningspligten går forud tavshedspligten. Med udgangspunkt i en fiktiv case, skal de studerende overveje og diskutere håndteringen af den konkrete case – og i forlængelse deraf, hvad man bør overveje i forhold til tavshedspligt.
Formål: At vurdere og reflektere over, hvordan man skal agere i overensstemmelse med tavshedspligten.
8.7 Underretning og det pædagogiske kompas
Format: Refleksionsøvelse.
Format: Som opsamling på temaet om underretning skal de studerende overvej, hvordan menneskerettighederne er relevante inden for de fire dimensioner; viden, dannelse, praksis og selvindsigt. Og i forlængelse deraf hvordan de kan anvendes som redskab til at få øje på de pædagogiske udfordringer, der knytter sig til underretninger.
Formål: At anvende det pædagogiske kompas til at identificere og reflektere over menneskeretlige udfordringer i relation til underretning.
9.6 Hvordan skaber man et normkritisk læringsrum?
Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.
Indhold: På baggrund af tre lærerudtalelser om hhv. tabuer, diskrimination og stereotype opfattelser, skal de studerende diskutere, hvordan de ville reagere, hvis de som kollegaer blev mødt med udtalelser som disse – og i forlængelse deraf, hvordan de kan være med til at udvikle en normkritisk praksis, der anerkender forskellighed.
Formål: At identificere normer og diskrimination og overveje mulige tilgange til at håndtere problemstillinger i skolen
9.7 Skolers arbejde med forskellighed
Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.
Indhold: Med udgangspunkt i en undersøgelse om skolers arbejde med forskellighed, skal de studerende diskutere hvordan skoler arbejder og kan arbejde med at udvikle en pædagogisk praksis, der forholder sig til forskellighed i skolens elevgruppe.
Formål: At beskrive erfaringer samt overveje og diskutere, hvordan skoler kan arbejde pædagogisk med mangfoldighed og forskellighed.
9.9 Normkritik og det pædagogiske kompas
Format: Refleksionsøvelse.
Indhold: Som opsamling på temaet om normkritiske læringsrum skal de studerende overeje hvordan menneskerettighederne er relevante inden for de fire dimensioner, viden, dannelse, praksis og selvindsigt. Og i forlængelse deraf hvordan de kan anvendes som redskab til at få øje på de pædagogiske udfordringer, der knytter sig til normkritik.
Formål: At anvende det pædagogiske kompas til at identificere og reflektere over menneskeretlige udfordringer i relation til normkritik.
Format: Refleksionsøvelse.
Indhold: De studerende skal overveje en række spørgsmål omkring fællesskab og fællesskabers betydninger. Overvejelserne kan illustreres ved hjælp af fotos, der kan deles med undervisningsholdet.
Formål: At beskrive erfaringer med og overveje betydning af at være en del af et fællesskab / At fortolke erfaringer og producere en visuel formidling.
10.9 Inklusionsudfordringer i skolen
Format: Casebaseret øvelse.
Indhold: Med udgangspunkt i en ud af fire cases om hhv. handicap og religion i en skolekontekst, skal de studerende overveje og diskutere hvilke inklusionsudfordringer der er i casen – og i forlængelse deraf, hvilke hensyn der er vigtige at overveje hvis man som lærer eller pædagog skal håndtere en lignende situation.
Formål: At identificere og udlede inklusionsudfordringer samt overveje mulige måder at håndtere udfordringer.
10.10 Inklusion og det pædagogiske kompas
Format: Refleksionsøvelse.
Indhold: Som opsamling på temaet om inklusion skal de studerende overeje hvordan menneskerettighederne er relevante inden for de fire dimensioner, viden, dannelse, praksis og selvindsigt. Og i forlængelse deraf hvordan de kan anvendes som redskab til at få øje på de pædagogiske udfordringer, der knytter sig til inklusion.
Formål: At anvende det pædagogiske kompas til at identificere og reflektere over menneskeretlige udfordringer i relation til inklusion.
11.4 Hvornår er der tale om magtanvendelse?
Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.
Indhold: Lovgivningen præciserer ikke nærmere, hvad vi skal forstå ved magt. Med udgangspunkt i en række eksempler på situationer, der kan opstå i skolen for lærere og pædagoger skal de studerende diskutere, hvilke situationer, de opfatter som anvendelse af magt over for børn og unge i skolen.
Formål: At reflektere over og diskutere, hvad der karakteriserer magtanvendelse.
11.10 Hændelser med magtanvendelse i skolen
Format: Casebaseret øvelse.
Indhold: Med udgangspunkt i tre forløb, beskrevet af forældre til forældrerådgivningen hos Skole og Forældre skal de studerende reflektere over og diskutere, hvordan man kan undgå eller minimere magtanvendelse i skolen – og i forlængelse deraf, i hvilke situationer magtanvendelse kan være det bedste pædagogiske redskab.
Formål: At identificere og udlede magtanvendelsesproblematikker samt reflektere over og tage kritisk stilling til anvendelsen af magt som pædagogisk redskab.
11.12 Magtanvendelse og det pædagogiske kompas
Format: Refleksionsøvelse.
Indhold: Som opsamling på temaet om magtanvendelse skal de studerende overeje hvordan menneskerettighederne er relevante inden for de fire dimensioner, viden, dannelse, praksis og selvindsigt. Og i forlængelse deraf hvordan de kan anvendes som redskab til at få øje på de pædagogiske udfordringer, der knytter sig til magtanvendelse.
Formål: At anvende det pædagogiske kompas til at identificere og reflektere over menneskeretlige udfordringer i relation til magtanvendelse.