Menneskerettigheder og universalitet

Menneskerettigheder og universalitet
Materialet introducerer menneskerettighedernes historie, og overvejelser omkring, hvordan man som lærer kan formidle menneskerettighedernes globale og universelle karakter i sin menneskerettighedsundervisning.
Online kursus
Du kan evt. kopiere linket og give det til dine studerende

Underviservejledning

I underviservejledningen kan du finde en oversigt over og kort beskrivelse af materialets indhold, herunder øvelser og quizzer samt referencer og ressourcer, der indgår i materialet.

Estimeret tidsforbrug: 1,5 - 2 timer, eksklusiv gruppeøvelser.

Øvelser fra online kurset

Her finder du de øvelser, som er i online kurset. Du kan downloade eller printe øvelserne og anvende dem i undervisningen. I overskrifterne nedenfor har vi angivet, hvor i kursets kapitler øvelserne hører til.

Formidling af menneskerettigheder til elever (under kapitlet Menneskerettigheder og universalitet)

Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.

Indhold: Opfattelsen af at menneskerettigheder kun er udviklet af vestlige lande er en udbredtmyte, fordi der også er lande i det globale syd, som har haft betydning for menneskerettighedernes udvikling. De studerende skal overveje, hvordan denne opfattelse kan påvirke elevernes opfattelse af deres undervisning, og hvordan man som lærer kan forklare eleverne om menneskerettighedernes universalitet.

Formål: At overveje og diskutere, hvordan man kan formidle menneskerettighedernes globale og universelle karakter.

Menneskerettigheder og globale aktører (under kapitlet Globale tendenser og aktører)

Format: Refleksions- og diskussionsøvelse

Indhold: Menneskerettighederne er et internationalt projekt, og mange aktører har bidraget til udviklingen af dem. De studerende skal overveje, hvilken betydning det kan få, når stater og andre aktørers store indsatser bliver udeladt i fortællingen om menneskerettighedernes tilbliven og udvikling.

Formål: At overveje og diskutere hvilke konsekvenser en snæver fortælling om menneskerettighederne kan have.

Staters begrænsning af rettigheder (under kapitlet Udbredelse af menneskerettigheder)

Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.

Indhold: Visse stater bruger forskellige argumenter til at begrænse menneskerettighederne. De studerende bliver præsenteret for tre forskellige eksempler på sådanne argumenter og skal diskutere, hvorvidt værdier, kultur og religion kan fungere som argumenter imod menneskerettighederne. De skal også overveje, om de kender eksempler på at stater og borgere er uenige om menneskerettighedernes gyldighed.

Formål: At identificere argumenter mod menneskerettighedernes gyldighed og diskutere deres gangbarhed.

Undervisning i menneskerettigheder (under kapitlet Menneskerettigheder i klasseværelset)

Format: Refleksionsøvelse om folkeskolens formål og undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen.

Indhold: Folkeskolens formål bygger på frihed, åndsfrihed, ligeværd og medansvar og derved i høj grad ogsåpå menneskeretlige værdier. I visse fag er læreren desuden forpligtet til at undervise i menneskerettigheder. De studerende skal overveje, hvordan man bedst kan undervise i menneskerettighedernes historie og universalitet i skolen.

Formål: At overveje, hvordan undervisning i menneskerettigheder og drøftelse af deres universelle status kan understøtte dele affolkeskolens formål og forpligtelserne i de forskellige fag.

Undervisning i menneskerettigheder II (under kapitlet Menneskerettigheder i klasseværelset)

Format: Refleksionsøvelse med udgangspunkt i tre film, hvor eksperter fra Institut for Menneskerettigheder giver deres modsvar til udtalelser, der bunder i typiske myter om menneskerettighederne.

Indhold: De studerende skal, med inspiration fra udtalelserne i de tre film, overveje, hvordan disse forklaringer kan bruges, som argumenter i en diskussion af menneskerettighedernes gyldighed og universalitet. Øvelsen træner de studerende i at genkende misvisende myter om menneskerettighedernes historie og udvikling og argumentere imod dem.

Formål: At genkende typiske myter om menneskerettighederne, der sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighedernes universalitet og gyldighed, og fremføre kvalificerede argumenter imod dem.