Ældre

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Danmark har brug for et permanent statslig ældretilsyn

I 2018 blev det statslige ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed indført for at styrke tilsynet på området og højne graden af uvildighed i tilsynet.

Styrelsen for Patientsikkerheds erfaringsopsamling fra september 2023 viser, at ud af mere end 500 tilsyn på ældreområdet afdækkede hver 4. tilsyn større eller kritiske problemer. Heraf blev 314 af tilsynene foretaget som en del af det statslige ældretilsyn.

Kommunernes eget tilsyn med plejehjem og hjemmeplejeenheder bedømmer angiveligt kommunernes mildere end det statslige ældretilsyn. Det viser en undersøgelse, som Jyllands-Posten lavede i 2020.

I ni sager, hvor det statslige ældretilsyn har udstedt et påbud til et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed, har de kommunale tilsyn bedømt forholdene langt mere positivt. Nogle kommuner hyrer også private firmaer til at udføre kommunens ældretilsyn, men det kan være problematisk, fordi firmaerne kan have økonomiske interesser i at holde fast i opgaven. Pressens dækning af omsorgssvigt på landets plejehjem viser, hvorfor det er vigtigt med et uvildigt kontrolorgan. 

De velfærdsaftaler på ældreområdet, som er blevet igangsat, og som fritager udvalgte kommuner fra visse nationale regler og retningslinjer, aktualiserer behovet for et uvildigt kontrolorgan. I marts 2023 udgav VIVE en midtvejsevaluering af frisættelsen på ældreområdet. Her er det nævnt som et opmærksomhedspunkt, om frisættelsen skaber større ulighed for borgeren, idet større lokalt fagligt råderum kan øge forskelle i kvaliteten af tilbud, som borgeren møder.

Det kommunale ældretilsyn skal besøge plejehjem årligt, men det statslige tilsyn skal ikke kontrollere alle plejeenheder i Danmark. Det statslige ældretilsyn fører i dag kun tilsyn med cirka 10 procent af de relevante enheder på ældreområdet om året og fører ikke tilsyn med enkelte medarbejdere. 

Der er en ældrereform under opsejling, der blandt andet vil bestå i en ”tilsynsreform”, som vil nedlægge kommunale og statslige tilsyn. Der stal i stedet laves ét tværkommunalt ældretilsyn, der skal kontrollere alle institutioner én gang om året.

Hvis ældre skal have adgang til den pleje og omsorg, som de har ret til, vurderer Institut for Menneskerettigheder, at der er behov for et effektivt og permanent statsligt tilsyn, der har armslængde til kommunerne. Om det bebudede tværkommunale ældretilsyn ligeledes vil kunne sikre dette, er for tidligt at sige. Det er dog afgørende, at det sikres, at tilsynsreformen fører til en forbedring af de ældres rettigheder.

Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet

Arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked bliver større i løbet af de kommende år. Det skyldes, at der er flere ældre arbejdstagere, og at arbejdstagerne skal være flere år på arbejdsmarkedet. 

Ligebehandlingsnævnet har i perioden 2009-2018 behandlet en række sager om aldersdiskrimination, hvoraf størstedelen handlede om ansættelses- og afskedigelsessituationer. Institut for Menneskerettigheders gennemgang af sager fra Ligebehandlingsnævnet viser, at det kan være svært for den enkelte borger at løfte bevisbyrden og få medhold i sager, der handler om aldersdiskrimination.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra maj 2023 viser, at flere og flere seniorer oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Samtidig er alder den faktor, der diskrimineres allermest på, når arbejdsgivere skal ansætte nye medarbejdere. I en evaluering af den såkaldte seniorpulje i årene 2018-2021 svarer 49 procent af de ledige seniorer, at de er blevet fravalgt til et job på grund af deres alder. 

Siden 1. juli 2022 har det været forbudt for arbejdsgivere at anmode om oplysninger om en ansøgers alder, både i jobansøgninger og i elektroniske rekrutteringssystemer. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at forbuddet kan være med til at forebygge forskelsbehandling på grund af alder. En jobansøger kan dog stadig blive udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med ansættelsessamtaler. Det er derfor vigtigt, at regeringen overvåger, om forbuddet har effekt.

Et nyt videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet blev oprettet i november 2023. Videnscenteret bør have fokus på, hvordan diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet kan bekæmpes.

I årene 2009-2022 er antallet af hjemløse i aldersgruppen 50-59 år steget med 34,8 procent, og antallet af hjemløse over 60 år er steget 76,2 procent. Siden 2019 er antallet af hjemløse over 60 år steget med 9 procent fra 414 til 451 personer.

Ældre hjemløse personer er overrepræsenteret i de mest akutte hjemløshedssituationer sammenlignet med yngre aldersgrupper. De ældre udgør sammen med de midaldrende aldersgrupper flertallet af de hjemløse personer, der sover på gaden eller bruger natvarmestuer eller herberger.

En undersøgelse fra 2021 viser, at mange ældre hjemløse personer har komplekse udfordringer. Mange døjer med både psykiske og fysiske lidelser, herunder også misbrugslidelser. Derfor udvikler flere egentlige plejebehov allerede fra 50-årsalderen. De har mere brug for botilbud end herberger, der ikke kan tilbyde pleje. Plejehjem tillader sjældent beboere med en misbrugslidelse, og ikke alle kommuner har pladser på specialiserede botilbud til personer med plejebehov og samtidige misbrugslidelser. 

Alle kommuner, der er med i undersøgelsen, peger på, at det er et problem, at en del ældre udsatte personer låses fast i kontanthjælpssystemet og ikke får en førtidspension, selvom de har komplekse udfordringer. Kommunerne har svært ved at anvise de ældre udsatte til en boligløsning, fordi de boligløsninger, som kommunerne har mulighed for at henvise til, ofte er økonomisk utilgængelige for ældre borgere, som har en lav indkomst. Huslejen på et botilbud kan nemlig være sat for højt til, at det er tilgængeligt. 

Derudover oplever kommunerne udfordringer med at koordinere bolig- og støtteindsatser på tværs af mange forskellige instanser i velfærdssystemet. Det gør det svært at skabe en sammenhængende indsats, som især er vigtig for at hjælpe en kompleks gruppe som ældre hjemløse personer