Virksomheders ansvar

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Erhvervsstyrelsen understøtter virksomheders rapportering 

Danmark er i gang med at indføre et EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD). Store virksomheder og børsnoterede små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt visse finansielle virksomheder får med direktivet pligt til at rapportere om, hvordan de arbejder med bæredygtighed og menneskerettigheder.

De største danske virksomheder havde ifølge Institut for Menneskerettigheders undersøgelser både i 2020 og 2022 svært ved at dokumentere deres arbejde med menneskerettigheder.

Virksomhederne har særligt problemer med at vise, at de sørger for opfølgning, erstatning eller anden oprejsning, hvis deres aktiviteter er forbundet med negative indvirkninger på menneskerettighederne.

Virksomhederne har også udfordringer med at redegøre for, hvordan de inddrager berørte rettighedshavere og andre interessenter i deres arbejde med at håndtere deres indvirkninger på menneskerettighederne.

I Danmark har der længe været krav om bæredygtighedsrapportering i årsregnskabslovens § 99, men af mere generel karakter. Den nye lovgivning om bæredygtighedsrapportering udvider, hvad virksomhederne skal rapportere om.

Det er forventeligt, at flere virksomheder får brug for mere viden om blandt andet social bæredygtighed og menneskerettigheder, hvis ikke den viden allerede findes internt. De nye forpligtelser kræver også mere af revisorer, der skal vurdere, om virksomhederne lever op til de nye krav.

Derfor bør Erhvervsstyrelsen udarbejde vejledning og andre kapacitetsopbyggende tiltag, der kan understøtte, at virksomheder, finansielle institutioner og revisorer overholder de nye krav til rapportering, blandt andet på det menneskeretlige område.

Erhvervsstyrelsen bør også tilbyde mere målrettet oplysning om virksomheders pligt til opfølgning, erstatning eller oprejsning, hvis virksomhedernes aktiviteter påvirker menneskerettighederne negativt, og om dialog med berørte rettighedshavere og andre interessenter, samt hvorledes virksomheder kan rapportere på dette arbejde. 
 

Lovpligtig due diligence skal sikre ansvarlig virksomhedsadfærd

EU’s medlemslande støttede 15. marts 2024 en ny revideret aftale om et direktiv om virksomheders bæredygtige due diligence (CSDDD). En måned tidligere havde EU’s medlemslande underkendt den aftale, som EU’s Ministerråd og EU-Parlamentet havde indgået i december 2023, fordi den stillede for høje krav. Det nye forslag mangler nu at blive godkendt af EU-Parlamentet, hvilket forventes at ske i april 2024.

Med direktivet fastsætter EU for første gang bindende forpligtelser for virksomhederne i forhold til respekt og ansvar for menneskerettigheder.

Direktivet bygger overordnet set på de centrale retningslinjer fra FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv samt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og dertilhørende due diligence-vejledning.

Direktivet afviger dog på flere centrale områder fra den tilgang til virksomheders samfundsansvar, som følger af disse retningslinjer.

Finanssektorens finansielle aktiviteter er indtil videre undtaget fra due diligence-forpligtelsen. 

Virksomheder er heller ikke forpligtet til at redegøre for, hvordan brugen af deres produkter eller tjenester indvirker på menneskerettigheder; de skal kun redegøre for indvirkninger fra distribution, transport og opbevaring. 

Techvirksomheder skal dermed ikke redegøre for problemer med misbrug af data eller diskrimination på sociale platforme, og i praksis vil lovgivningen derfor ikke adressere techsektorens primære udfordringer på det menneskeretlige område.

Direktivet har trods sine mangler potentiale til at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd på tværs af internationale værdikæder. Det kræver et aktivt fokus på effektiv implementering fra Erhvervsministeriets side.

På EU-plan bør Erhvervsministeriet arbejde for, at EU-Kommissionen laver fyldestgørende vejledninger for at sikre, at virksomheder lever op til kravene i direktivet, når det som forventet bliver vedtaget og træder i kraft.

Erhvervsministeriet bør desuden på EU-plan arbejde for, at det bliver muligt for civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og andre at overvåge, om virksomhederne sikrer respekt for menneskerettigheder.

Den finansielle sektors ansvar for menneskerettigheder

Banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og investeringsforvaltere kan som del af finanssektoren være med til at skubbe på for, at de virksomheder, de er i berøring med, respekterer menneskerettighederne.

I 2023 rapporterede danske finansielle virksomheder for første gang, hvordan de selv lever op til kravene i det nye EU-direktiv om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (SFDR). 

Også EU’s taksonomiforordning for bæredygtig finansiering, der blandt andet indeholder minimumsgarantier på det menneskeretlige område, påvirker de finansielle virksomheders investeringsbeslutninger og rapportering og har blandt andet potentiale til at sikre, at grønne investeringer ikke foretages på bekostning af menneskerettighederne.  

Både direktivet og taksonomien indeholder elementer, der er baseret på FN-principper og OECD-retningslinjer om virksomheders respekt for menneskerettigheder.

Alligevel viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af finansielle aktørers politikker og kommunikation på området, at de største danske finansielle virksomheder generelt har svært ved at dokumentere, hvorvidt og hvordan de efterlever FN’s principper. Virksomhederne har særligt svært ved at dokumentere deres dialog med berørte parter, genoprejsning og sikring af effektive klagemekanismer.

Ikke alle finanssektorens aktiviteter bliver omfattet af due diligence-direktivet, og sektoren forpligtes derfor ikke til at arbejde med due diligence, når de investerer eller låner penge ud.

Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet bør derfor udarbejde vejledning for at sikre et øget fokus på menneskerettighederne i den finansielle sektor.