HØRINGSSVAR: Udkast til ændringer af, hvordan der udnævnes medlemmer til Tilsynet med Efterretningstjenester, går ud over uafhængigheden. Det vurderer Institut for Menneskerettigheder og kritiserer samtidig, at lovudkastet ikke forholder sig til menneskerettighederne.
Offentlig digitalisering, udbredt brug af kunstig intelligens og ressourcetrængte myndigheder risikerer at forsømme hensynet til den enkelte borgers rettigheder. Det fremgår af årets beretning fra Institut for Menneskerettigheder, der gør status på udviklingen i 2023.
I Danmark er der endnu ingen udtrykkelige love eller regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse. Et problem for retssikkerheden, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.
I ny analyse gennemgår Institut for Menneskerettigheder, hvordan brugen af ansigtsgenkendelse griber ind i retten til privatliv og databeskyttelse, og anbefaler, at det kun bruges med klar og præcis hjemmel i politi- og retsplejelov.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet vurderer lovforslagets forhold til menneskeretten. Instituttet vurderer, at der bør være mere opmærksomhed på at sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er uafhængigt og anbefaler blandt andet, at der ikke ændres i den nuværende regel om, at formanden skal være landsdommer og udnævnes gennem landsretterne.
Instituttet anbefaler, at der sker fornyet prøvelse af forbud ved løsladelse, og at der indsættes et krav om retskendelse, når politiet som led i tilsyn med kontaktforbud foretager intensive indgreb i borgerens hjem.
Instituttet vurderer, at der er risiko for, at der logges for mange oplysninger om for mange mennesker og anbefaler, at logning begrænses mere, end Justitsministeriet i lovudkastet lægger op til.
HØRINGSSVAR: Udkast til ændringer af, hvordan der udnævnes medlemmer til Tilsynet med Efterretningstjenester, går ud over uafhængigheden. Det vurderer Institut for Menneskerettigheder og kritiserer samtidig, at lovudkastet ikke forholder sig til menneskerettighederne.
Offentlig digitalisering, udbredt brug af kunstig intelligens og ressourcetrængte myndigheder risikerer at forsømme hensynet til den enkelte borgers rettigheder. Det fremgår af årets beretning fra Institut for Menneskerettigheder, der gør status på udviklingen i 2023.
I Danmark er der endnu ingen udtrykkelige love eller regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse. Et problem for retssikkerheden, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.