Brev til minister: Lovændring om tålt ophold kan stride mod menneskeretten
Daglig meldepligt, syv timers opholdspligt, skærpet strafniveau, fratagelse af ydelser og øgede muligheder for varetægtsfængsling.
Sådan lyder nogle af forslagene i en politisk aftale om udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der ventes at blive fremsat som lovændringer til november måned.
Aftalen, der i juni blev indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, har til hensigt at indføre strengere kontrol og hårdere straffe til de udlændinge på tålt ophold, der befinder sig i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i det kommende lovforslag udtrykkeligt tager stilling til og grundigt redegør for, om de foreslåede skærpelser bevirker, at de berørte udlændinge må anses for frihedsberøvede, risikerer at blive udsat for et uproportionalt indgreb i deres ret til bevægelsesfrihed eller risikerer at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Men i et brev til udlændinge-, integrations- og boligminister, Inger Støjberg, advarer Institut for Menneskerettigheder nu om, at en del af de planlagte stramninger kan være - eller vil kunne udvikle sig til at være - i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
Risiko for brud på menneskeretlige forpligtelser
Ifølge Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder kan de foreslåede ændringer være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
”De frihedsbegrænsninger, som regeringen lægger op til, er af så indgribende karakter, at det minder meget om en egentlig frihedsberøvelse - og der er efter menneskerettighederne ikke mulighed for at frihedsberøve udlændinge på tålt ophold”, siger seniorforsker Peter Vedel Kessing.
Han peger på, at stramningerne også kan være i strid med retten til bevægelsesfrihed. Højesteret har tidligere fastslået, at længerevarende opholds-og meldeligt kan være et uproportionalt og dermed ulovligt indgreb i retten til bevægelsesfrihed.
"Når kontrollen med og forholdene for udlændinge på tålt ophold skærpes, vil indgrebet i bevægelsesfriheden hurtigere kunne udvikle sig til at være uproportionalt", siger Peter Vedel Kessing.
En anden bekymring drejer sig om de fysiske forhold og de vilkår, som udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle udlændinge vil komme til at leve under på de nye udrejsecentrecentre.
Ifølge seniorforsker Peter Vedel Kessing kan de berørte udlændinge risikere at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, hvilket også vil være et brud med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En udvist kriminel udlænding er en udlænding, der er udvist ved dom, og som har afsonet den idømte straf. Grunden til at det ikke har været muligt for politiet at udsende denne gruppe udlændinge tvangsmæssigt er, at de pågældende udlændinge eller deres hjemland ikke samarbejder med danske myndigheder bl.a. i forhold til at få udstedt de nødvendige rejsedokumenter, som er en forudsætning for, at der kan ske tvangsmæssig hjemsendelse.
Der befinder sig pt. 145 kriminelle udviste udlændinge med opholds- og meldepligt. 87 af disse udlændinge nægter at medvirke til udsendelsen.
En udlænding på tålt ophold er en udlænding, som på grund af begåede forbrydelser mv. har mistet sin opholdstilladelse i Danmark, men som danske udlændingemyndigheder vurderer risikerer at blive udsat for forfølgelse eller tortur ved en tilbagevenden til hjemlandet. Danmark kan derfor heller ikke tvangsmæssigt udsende de pågældende udlændinge til deres hjemlande. Der befinder sig pt. 69 udlændinge på tålt ophold i Danmark.