Danmark ignorerer fem vigtige anbefalinger
I april godkendte den danske regering 120 ud af 199 anbefalinger fra FN’s Menneskerettighedsråd. Derudover blev 14 anbefalinger kun accepteret delvist, mens de 65 resterende anbefalinger blev afvist. I dag mødes repræsentanter fra Danmark med FN’s Menneskerettighedsråd, for at rådet officielt kan tage imod Danmarks svar på anbefalingerne. Op til dagens møde har Institut for Menneskerettigheder samlet sin vurdering af Danmarks svar på anbefalingerne i en rapport.
”Vi er glade for, at regeringen har accepteret mange vigtige anbefalinger, men der er flere af de afviste anbefalinger, som regeringen også burde anerkende. Det gælder blandt andet på områder som forholdene for isolationsfængslede mindreårige og asylansøgere,” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Børn i isolation
Instituttet peger på især fem anbefalinger fra menneskerettighedsrådet, som Danmark burde lytte til. Et af dem er en anbefaling om at fjerne muligheden for at sætte mindreårige i isolation. I Danmark kan mindreårige mellem 15 og 18 år sættes i isolationsfængsel i op til fire uger. Derudover kan isolation bruges som straf overfor mindreårige indsatte i op til 28 dage.
Det er vores klare anbefaling, at Danmark afskaffer al brug af isolation af børn og unge
”Isolationsfængsling er et voldsomt indgreb, men for børn er det særligt belastende. Det er vores klare anbefaling, at Danmark afskaffer al brug af isolation af børn og unge, og Danmark burde lytte, når menneskerettighedsrådet retter kritik mod vores lovgivning på dette område,” siger Jonas Christoffersen.
Tre års ventetid på familiesammenføring
Siden februar i år har flygtninge i Danmark med midlertidig opholdstilladelse skullet vente tre år på familiesammenføring. Det er instituttets vurdering, at det er i strid med flygtningenes ret til at leve med deres familie.
Det er uacceptabelt at holde børn adskilt fra deres forældre i tre år, alene fordi man vil mindske mængden af asylansøgere
”Det er uacceptabelt at holde børn adskilt fra deres forældre i tre år, alene fordi man vil mindske mængden af asylansøgere,” siger Jonas Christoffersen.
En handlingsplan for menneskerettigheder
En tredje anbefaling, som Danmark har valgt at ignorere, er en opfordring til at lave en handlingsplan for menneskerettigheder. Mens mange andre lande har lavet handlingsplaner for området de seneste tyve år, har Danmark ingen overordnet plan for, hvordan landet vil styrke menneskerettighederne. I stedet har Danmark et tværministerielt udvalg, der løbende vurderer de forskellige anbefalinger, Danmark modtager fra forskellige FN-organer.
”Menneskerettighederne er på mange områder godt beskyttet i Danmark, og det er blandt andet årsagen til, at den danske regering vurderer, at den nuværende struktur er tilstrækkelig. Men forvaltningen af menneskerettighederne er usystematisk, og det burde være klart for enhver, at et bedre overblik og en koordineret informationsindsamling er at foretrække frem for den nuværende, hvor ingen har et reelt overblik,” siger Jonas Christoffersen.
Diskrimination og stemmeret
I øjeblikket er der intet generelt forbud mod diskrimination i dansk lovgivning. Principielt er alle lige for loven, særligt i forhold til lige adgang til for eksempel uddannelse og sundhedsydelser. Men der er ingen lov, der eksplicit beskytter mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af køn, alder, tro, handicap, kønsidentitet eller seksuel orientering eller etnisk oprindelse. Beskyttelsen af forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af køn og etnisk oprindelse er desuden utilstrækkelig og spredt over flere love.
Danmark bør indføre et generelt diskriminationsforbud i en samlet lov
”Danske borgere burde være beskyttet mod diskrimination – også når det foregår uden for arbejdsmarkedet. Den strukturelle diskrimination er en realitet i flere sammenhænge, og det er derfor en vigtig anbefaling fra menneskerettighedsrådet, at Danmark bør indføre et generelt diskriminationsforbud i en samlet lov,” siger Jonas Christoffersen.
Anbefalingerne fra FN og Danmarks svar er et led i den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse, hvor Danmarks indsats for menneskerettighederne bliver bedømt af medlemmerne af FN’s Menneskerettighedsråd.
Den femte anbefaling, instituttet opfordrer Danmark til at tage til sig, er en anbefaling om at give personer med et såkaldt § 6-værgemål stemmeret til folketingsvalg, ligesom Folketinget har givet de pågældende personer stemmeret til andre valg. Regeringen vil ikke ændre på situationen, fordi der verserer en retssag om spørgsmålet.
Forventer systematisk opfølgning
Institut for Menneskerettigheder vil i de kommende år følge regeringens indsats for at opfylde de 134 anbefalinger, som nu enten helt eller delvist er accepteret.
Vi forventer, at regeringen vil sørge for en systematisk opfølgning på løfterne til FN
”Formuleringerne i regeringens svar til FN er vage, og det er derfor ikke muligt at se, hvilke konkrete tiltag der vil komme ud af det. Men vi forventer, at regeringen vil sørge for en systematisk opfølgning på løfterne til FN,” siger Jonas Christoffersen og tilføjer, at han regner med, at både instituttet og det danske civilsamfund vil blive inddraget i arbejdet.
Anbefalingerne fra FN og Danmarks svar er et led i den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse, hvor Danmarks indsats for menneskerettighederne bliver bedømt af medlemmerne af FN’s Menneskerettighedsråd.