EU-Kommissionen er bekymret over manglende ressourcer i dansk retsvæsen
Velfungerende domstole er forudsætningen for en velfungerende retsstat, som er en grundsten i menneskeretten. Derfor vækker det bekymring hos EU-Kommissionen, at det danske retsvæsen i stigende omfang kæmper med lange sagsbehandlingstider og forhalede processer i retsvæsnet.
Det fremgår af Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen i Danmark ”2023 Country Chapter on the rule of law situation in Denmark”.
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed i Danmark er fortsat meget høj, fremhæver rapporten, men ”ressourcesituationen giver dog anledning til bekymring og påvirker i stigende grad sagsbehandlingstiden, navnlig i civil- og strafferetlige sager, hvor de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for byretterne er fortsat med at stige i forhold til 2022”, påpeger Kommissionen.
Ligesom i rapporten fra 2022 anbefaler Kommissionen igen, at Danmark afsætter flere ressourcer til retsvæsnet.
Institut for Menneskerettigheder konsulteres hvert år som en fast del af Kommissionens arbejde, der danner grundlag for den årlige rapport. Instituttet deler Kommissionens bekymring:
”Et af de mest graverende problemer for retssikkerheden i Danmark er presset på domstolene. Civile tvister forbliver uløste. Borgere og virksomheder lever i usikkerhed og kan ikke komme videre, alt imens tilliden til domstolene undergraves”, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
I alvorlige straffesager er ventetiden næsten fordoblet siden 2018, og sagspresset smitter negativt af på sagsbehandlingstiden i civile sager.
”Det er ikke alene belastende for både system og borger. Det risikerer samtidig at få den konsekvens, at borgere helt fravælger at få prøvet deres civile sag ved domstolene, fordi det er for besværligt, økonomisk byrdefuldt og langstrakt. Siden 2009 er antallet af anlagte civile sager da også faldet over 40 procent. Det er der mange årsager til, men en af dem er med stor sandsynlighed den lange ventetid”, siger Louise Holck.
Sidste år nedsatte den tidligere regering et udvalg med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen for at finde tiltag, der kan lette presset på domstolene. Samtidig har den nuværende regering i sit regeringsgrundlag et mål om at nedbringe ventetiden. Det er helt afgørende, at en ny flerårsaftale om domstolenes økonomi munder ud i de fornødne ressourcer. For status quo kan ikke fortsætte, understreger Louise Holck.
Ligesom Kommissionen fremhæver Institut for Menneskerettigheder, at de initiativer, som måtte blive iværksat for at reducere domstolenes sagsbehandlingstid, ikke bør svække retssikkerheden.
Ud over de manglende ressourcer i retsvæsnet fremhæver Kommissionen tillige en række andre udfordringer, som også instituttet anser for bekymrende. Det drejer sig om mangelfulde aktindsigtsregler og om det haltede arbejde med at styrke adgangen til retshjælp og fri proces.
Instituttet er tidligere kommet med en række anbefalinger på samme områder, blandt andet, at:
- Regeringen afsætter de fornødne ressourcer til domstolene for at sikre, at de generelle sagsbehandlingstider er på et rimeligt niveau og for at undgå, at sagsbehandlingstiderne i konkrete tilfælde bliver for lange.
- Regeringen og Folketinget af hensyn til informationsfriheden ophæver folketingspolitikerreglen og ophæver eller indskrænker ministerbetjeningsreglens undtagelser til aktindsigt til kun at omfatte det strengt nødvendige, så den kun kan bruges ved snævert politiske drøftelser og aldrig i forhold til faglige forhold og vurderinger.
- Justitsministeriet hurtigst muligt genoptager arbejdet i udvalget om retshjælp og fri proces.