De fattige, hjemløse romaer forsvinder ikke, fordi vi hæver straffen

Af Louise Holck, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder. Bragt i Politiken den 5. juni 2017.

Vi skal naturligvis alle sammen kunne føle os trygge i byerne, og vi kan aldrig acceptere truende eller aggressiv adfærd, men svaret er ikke at håndtere fattigdom og sociale problemer med strengere straffe.

Det vil hverken forhindre udenlandske hjemløse i at rejse til Danmark eller løse deres problemer, som primært handler om, at de ikke bliver behandlet ordentligt der, hvor de kommer fra. For virkeligheden er jo den, at det at sove på et stykke pap under en af Københavns broer for denne gruppe er at foretrække frem for livet i hjemlandet.

Romaerne udgør den største etniske minoritet i Europa med en befolkning på mellem 10 og 12 millioner, som historisk set altid har været et undertrykt mindretal. Samtidig er de nogle af de mindst begunstigede personer på kontinentet.

På trods af at mange af de østeuropæiske EU-lande har oplevet økonomisk fremgang, lever mange romaer i for eksempel Rumænien og Bulgarien stadig i dyb fattigdom uden adgang til de mest basale ydelser såsom ordentlige toiletforhold og rindende vand for slet ikke at tale om uddannelse, sundhed og arbejde.

Diskrimination er desuden et velkendt og udbredt problem, ligesom politibrutalitet foregår helt rutinemæssigt, og myndighederne i Rumænien har ved flere lejligheder ødelagt romaers hjem.

I den danske debat er de hjemløse romaer blevet omtalt som en »plage« og en »besættelse«, der »medbringer sygdomme« og »ødelægger gadebilledet med skrald og ekskrementer«. Disse hårde ord kan være med til generelt at øge fjendtligheden over for hjemløse med udenlandsk baggrund.

At pålægge personer, der tigger, flere ugers ubetinget fængsel forekommer også voldsomt. Her skal man være opmærksom på, at en sådan lovgivning i givet fald skal gælde for alle, også den danske hjemløse, der rækker hånden frem. Forbud, der kun gælder for særlige etniske grupper eller nationaliteter, er selvsagt ikke en mulighed.

FN anbefaler, at stater lader være med kriminalisere hjemløses livsopretholdende handlinger såsom at sove og tigge i det offentlige rum. I øjeblikket lægges der op til at stresse disse mennesker blandt andet gennem politirazziaer, anholdelser og straf. Man kan spørge sig selv, om det er værdigt. For Danmark og for de hjemløse.

Problemerne med udenlandske hjemløse i Danmark skal løses. Da EU blev udvidet mod øst, var det jo ikke dette, man så for sig.

En justering af EU’s opholdsdirektiv kunne derfor være en vej at gå. For hvis vi ikke ønsker disse personer, var det måske bedre og mere reelt at spole denne mulighed tilbage. Langsigtet, men ikke nødvendigvis umuligt.

Blikket bør imidlertid ikke mindst rettes mod de lande, der ikke er i stand til at tage sig ordentligt af egne borgere, navnlig Rumænien. Et EU-land, hvor de generelle menneskeretlige forhold er så ringe, at Højesteret tidligere på ugen slog fast, at fængslerne er så usle, at Danmark ikke kan udsende rumænske statsborgere til afsoning i hjemlandet.

Der er derfor behov for, at disse forhold tages op med den rumænske regering. Jeg er derfor helt enig med justitsminister Søren Pape Poulsen, der foreslår, at problemerne skal løftes op på EU-niveau.

Det, vi oplever i Danmark lige nu, er ikke et isoleret københavnsk fænomen, men ét, der berører hele Europa. Derfor skal det også løses på europæisk plan. Vi kommer aldrig til at kunne straffe os ud af fattigdom.