Nyhed

Festivaler hylder menneskerettighederne på tværs af Grønland

Foto: Cebastian Miki Rosing
Fællesdans, dokumentarfilm og dialoger om menneskerettigheder er på programmet, når Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder i 2024 samler befolkningen om Tamat Festivaliat.


Fra Maniitsoq og Upernavik på den grønlandske vestkyst til Tasiilaq i øst. I 2024 lægger fem udvalgte byer i alle Grønlands fem kommuner på skift rammerne om festivalen Tamat Festivaliat, der bringer menneskerettighederne tættere på befolkningens hverdag.

På programmet er både fællesdans og danse-workshops i børnehaver og på plejehjem, visning af dokumentarfilmen Twice Colonized om den grønlandske menneskerettighedsaktivist, Aaju Peter, som har dedikeret sit liv til kampen for inuit på tværs af Arktis. Og på skoler og andre uddannelsesinstitutioner kommer elever og studerende til at deltage i samtaler om alt fra retten til sundhed og egen identitet til beskyttelse mod diskrimination og den grønlandske samtykkelov, som trådte i kraft i sommers.  
 

Fællesdans og festivaler kan vække interesse for menneskerettighederne


Bag festivalerne, som er finansieret med midler fra Nordatlantpuljen, står Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder. Festivalerne er blevet til og afvikles i tæt samarbejde med kommuner, kunstnere, børnehaver, uddannelsesinstitutioner og plejehjem og andre aktører på tværs af hele Grønland.

”Det er afgørende for Grønlands fremtid, at folk ved, at menneskerettighederne gælder for os alle, og at vi bliver bevidste om, hvad de betyder for vores liv og hverdag. Vi tror på, at festivaler, som bringer mennesker sammen om musik, fællesdans, film og dialoger er stærke redskaber til at rejse interesse for menneskerettighederne,” siger Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Rådet for Menneskerettigheder.


Ny sang og dans samler befolkningen

Som optakt til festivalerne har Angajo Lennert-Sandgreen, bedre kendt som den folkekære musiker og komiker Hinnarik, skrevet sangen ’Pisinnaatitaaffiit’, der betyder rettigheder på grønlandsk. Med Ruth Montgomery-Andersen i spidsen har danselærere fra danseskolen NuQi – Nunatta (inuisa) Qiteqatigiiffiat i Nuuk, koreograferet en dans til sangen. 

Både sangen og dansen bliver lanceret på en række kommunikationsplatforme og streamingtjenester i dag, og udgør vigtige elementer festivalerne.
Qeqqata Kommunia på Grønlands vestkyst lægger rammerne om den første festival, der løber af stablen i Maniitsoq fra den 21. – 25. februar.

”Det har stor betydning for velfærden i vores kommune, at vores borgere kender menneskerettighederne. Et større kendskab giver dem uundværlige redskaber til at kæmpe for eksempelvis retten til sundhed og til ikke at blive diskrimineret,” siger Gedion Lyberth, viceborgmester i Qeqqata Kommuniani. 
 

Nordatlantpuljen 

Med midler fra Nordatlantpuljen arbejder Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder på forskellige måder med at styrke befolkningens interesse for og kendskab til menneskerettigheder i Grønland. Tamat Festivaliat er et af flere fælles indsatser.