Indrejseforbud rummer flere menneskeretlige dilemmaer

Som led i de verserende politiske forhandlinger om radikale religiøse forkyndere har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet lavet et udspil til nye regler, som skal gøre det muligt at nægte indrejse for religiøse forkyndere, der anses for en trussel. Et egentligt lovforslag forventes fremsat i oktober 2016. Derfor har Institut for Menneskerettigheder sendt et notat til Kirkeministeriet, hvor instituttet præsenterer den menneskeretlige ramme, der gælder, når en stat ønsker at hindre indrejse på baggrund af konkrete personers ytringer.

"Der er tale om et stort menneskeretligt dilemma med individets ret til ytringsfrihed og religionsfrihed på den ene side og statens ret til at bestemme, hvem der kan rejse ind i landet, på den anden side. Der er derfor en række spørgsmål, man skal være opmærksom på, når man vil lovgive på dette område, og det er dem, vi peger på i notatet," siger Louise Holck, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.

Tradition for åben debat taler mod indrejseforbud

Instituttet peger i notatet på, at der især er en risiko for, at lovgivningen vil være for bred og behæftet med så meget usikkerhed, at den resulterer i vilkårlige og uforudsigelige indgreb i konkrete personers ytringsfrihed.

"Samtidig taler det blandt andet imod et indrejseforbud, at vi i Danmark har en lang tradition for en åben debat med plads til uenigheder, og det er normalt også den måde, vi håndterer anti-demokratiske synspunkter på. Men på den anden side har stater som udgangspunkt ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold," siger Louise Holck og tilføjer, at det vil afhænge af det endelig lovforslag, om et indrejseforbud for religiøse forkyndere vil holde sig inden for den menneskeretlige ramme.

Institut for Menneskerettigheder vil se nærmere på lovforslaget, når det sendes i høring, og derefter lave en samlet vurdering af, hvorvidt det overholder Danmarks internationale forpligtelser.