Institut for Menneskerettigheder bliver national menneskerettighedsinstitution for Grønland
I forbindelse med Grønlands etablering af Grønlands Råd for Menneskerettigheder i 2012 udtrykte den grønlandske regering (Naalakkersuisut) ønske om, at Institut for Menneskerettigheder også skulle arbejde i Grønland.
Formålet er at kombinere instituttets viden om menneskerettigheder med rådets viden om menneskerettighedssituationen i Grønland. En idé som Institut for Menneskerettigheder har støttet.
Konkret betyder det, at instituttet får mulighed for at arbejde i Grønland stort set på samme måde, som vi arbejder i Danmark. Det vil sige, at instituttet for eksempel kan udarbejde rapporter om forskellige menneskeretlige emner, rapportere internationalt om menneskerettighedssituationen i Grønland eller rådgive grønlandske myndigheder om menneskerettigheder. Det er yderst positivt, forklarer specialkonsulent Lise Garkier Hendriksen:
- Vores arbejde i Grønland bliver i højere grad systematiseret nu, og vores opgaver bliver præciseret. Det betyder, at vi i samarbejde med Rådet for Menneskerettigheder i Grønland har større mulighed for at forbedre menneskerettighedssituationen, fordi vi i højere grad end hidtil vil have overblik over, hvad der foregår, og i hvilket omfang der er noget at mene om det i forhold til de internationale menneskerettigheder, som omfatter Grønland, forklarer Lise Garkier Hendriksen.
Øget samarbejde og ansvar
Samtidig bliver det også Institut for Menneskerettigheders ansvar at tage hånd om de menneskeretlige udfordringer, som Grønland kæmper med.
- Vi får nu et klart mandat for arbejdet i Grønland. Det giver os flere muligheder, men også et større ansvar for at overvåge og analysere menneskerettighedssituationen i Grønland.Eksempelvis vil vi bidrage med høringssvar til lovforslag, ligesom vi i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder snart udgiver den første rapport om en status for menneskerettighedssituationen i Grønland, siger Lise Garkier Hendriksen.
Der er menneskeretlige udfordringer i Grønland på en række områder. Retsvæsenet i Grønland er blandt andet præget af en meget stor ophobning af sager hos domstolene og problemer med tolkning og oversættelse ved domstolene.
Instituttet arbejder blandt andet sammen med domstolene i Grønland om at styrke uddannelsen af kredsdommere og forsvarere.
Indsatsen på handicapområdet er også et område, der kan løftes.Blandt andet på grund af de enorme afstande mellem byer i Grønland er der store udfordringer i forbindelse med at sikre personer med handicap adgangen forskellige tilbud, for eksempel relevante uddannelsestilbud og relevant støtte og behandling på det sted, hvor de bor.
Både Grønland og Danmark skal snart eksamineres af FN’s Handicapkomité om, hvordan det går med opfyldelsen af FN’s Handicapkonvention i Grønland. I den forbindelse har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder udarbejdet materiale til komitéen om hvilke problemstillinger, komitéen bør rejse over for den grønlandsk regering.
En tredje og aktuel sag er udenlandske arbejderes ophold i Grønland i forbindelse med fremtidige storskalaprojekter inden for minedrift i Grønland. Her peger instituttet blandt andet på, at det skal vurderes nøje, hvordan udenlandske minearbejderes menneskerettigheder sikres overholdt i forhold til blandt andet arbejdsvilkår og geografisk bevægelsesfrihed, ligesom det skal sikres, at der foretages høring af offentligheden inden den endelige meddelelse af udvindingstilladelser.
Læs mere om Institut for Menneskerettigheders arbejde i Grønland. Den kongelige anordning, som sætter loven om Institut for Menneskerettigheder i kraft for Grønland, dvs. anordning nr. 393 af 23. april 2014, kan findes på Lovtidende.dk