Især tre tiltag bekymrer i regeringens asylpakke
Regeringen har netop præsenteret en asylpakke med i alt 34 tiltag fordelt på fire indsatsområder. Institut for Menneskerettigheder kan efter den første hurtige gennemgang af tiltagene pege på tre områder, instituttet vil have særligt fokus på, når forslagene bliver sendt i høring.
Regeringen vil udskyde familiesammenføringer fra et til tre år for personer med midlertidig beskyttelsesstatus. Den midlertidige beskyttelsesstatus tildeles personer, som ikke er individuelt forfulgte, men som ikke kan leve sikkert i deres hjemland. Det er især personer fra det krigsramte Syrien, der får denne status.
”Personer med midlertidig beskyttelsesstatus har ret til familiesammenføring, og det juridiske spørgsmål er, hvor hurtigt det skal gå. Det er der ikke noget klart svar på, men det har stor betydning for vurderingen, om ventetiden på familiesammenføring i Danmark klart overstiger ventetiden i de andre europæiske lande. Den nuværende ventetid på ét år overstiger ikke sagsbehandlingstiden i andre lande, men regeringen må undersøge, hvordan den foreslåede ventetid er set i lyset af forholdene i andre lande,” siger direktør Jonas Christoffersen.
Jonas Christoffersen tilføjer, at det også er vigtigt at overveje, hvornår der skal gøres undtagelse fra tre-års-reglen af hensyn til særligt udsatte familiemedlemmer.
”Det er endnu vigtigere end før, at familiesammenføring i særlige tilfælde kan ske, før de tre år er gået. Vi vil på instituttet særligt pege på behovet for at sikre hurtig sammenføring af familier med små børn,” siger Jonas Christoffersen.
Suspension fra domstolsprøvelse bekymrer
Også forslaget om at kunne begrænse frihedsberøvede udlændinges krav om domstolsprøvelse vil instituttet se nærmere på. Regeringen vil gøre det muligt for i ekstraordinære situationer at fratage frihedsberøvede personer retten til at blive stillet for en dommer inden for tre døgn.
”Det er i orden at frihedsberøve mennesker, der krydser grænsen til Danmark, med det formål at identificere dem, men de har som helt klart udgangspunkt ret til domstolsprøvelse inden for tre døgn, så vi vil spændt afvente regeringens begrundelse for at udsætte domstolsprøvelsen ud over tre døgn,” siger Jonas Christoffersen.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at man i tilfælde af stort pres på grænserne finder en praktisk løsning, hvor byretten fx rykker ud til modtagercentre og foretager domstolsprøvelsen der.
Meldepligt vs. bevægelsesfrihed
Derudover kommer instituttet til at holde øje med, hvordan forslaget om en mere konsekvent brug af meldepligten og opholdspligten for afviste asylansøgere vil blive gennemført.
”Afviste asylansøgere, som endnu ikke er rejst ud af Danmark, har allerede i vidt omfang melde- og opholdspligt, og det er uklart beskrevet, hvordan regeringen vil stramme yderligere på området. Vi vil afvente en nærmere beskrivelse og derefter vurdere, om stramningerne vil udgøre uforholdsmæssige indgreb i de afviste asylansøgeres bevægelsesfrihed,” siger direktør Jonas Christoffersen.
Institut for Menneskerettigheder vil lave en mere nøje gennemgang og afgive høringssvar på de enkelte tiltag, når de mere detaljerede lovforslag ligger klar.