Politiet mangler klare retningslinjer for peberspray

”Det er som at få kogende vand i hovedet, det brænder og føles som sand. Man føler, at man ikke kan trække vejret.”

Sådan lyder det i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder om politiets brug af peberspray. For de personer, som har mærket effekten af peberspray på egen krop, er opfattelsen entydigt, at peberspray er et voldsomt magtmiddel med en langvarig effekt.

Den vurdering er Sundhedsstyrelsen og internationale menneskerettighedsorganer enige i. Til gengæld anser danske politibetjente peberspray for at være et af de mest skånsomme magtmidler, de råder over. Det viser undersøgelsen bag Institut for Menneskerettigheders nye rapport ”Brug af peberspray i dansk politi”. Rapporten er lavet på baggrund af interviews med betjente, repræsentanter fra Rigspolitiet og personer, som har været udsat for peberspray.

Instituttet efterspørger enslydende opfattelser og klare retningslinjer

”Vores undersøgelse tyder på, at politiet anser peberspray for mindre indgribende end at bruge håndkraft eller greb, men det stemmer ikke overens med opfattelsen hos andre myndigheder eller med den nuværende regulering af peberspray. Derfor bør politiet revurdere deres opfattelse af, hvor alvorligt et magtmiddel peberspray er,” siger Lisbeth Garly Andersen, som er specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder og medforfatter til rapporten.

I rapporten påpeger Institut for Menneskerettigheder desuden, at der er behov for mere præcise retningslinjer for, hvor og hvornår politiet må bruge peberspray.

”Hvis det ikke præciseres nærmere, hvornår peberspray må anvendes, er der en risiko for, at peberspray bliver anvendt i situationer, hvor det ikke burde have været anvendt,” siger Lisbeth Garly Andersen.

Dom: Peberspray er angreb af særlig farlig karakter

I forbindelse med indførelsen af peberspray i politiet i 2008 vurderede Sundhedsstyrelsen de medicinske skadevirkninger ved peberspray med den konklusion, at der kan være alvorlige helbredsrisici forbundet med magtmidlet.

Selvom påvirkningen af peberspray er af midlertidig karakter, påpeger Sundhedsstyrelsen, at der er tilfælde af mere alvorlige læsioner i hornhinden. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at peberspray kun anvendes til ”snævert definerede formål, hvor mindre farlige alternativer ikke foreligger”.

At peberspray er et potentielt farligt magtmiddel fremgår også af en Østre Landsrets-dom fra 2010 om en privatpersons anvendelse af peberspray. Landsretten afgjorde, at angrebet med peberspray ”på grund af den betydelige smerteforvoldelse og generne med forbigående blindhed og risiko for alvorlig skade” måtte betegnes som et angreb af særlig farlig karakter, og at forholdet derfor var omfattet af straffelovens § 245, som udgør vold af ”særlig, rå, brutal eller farlig karakter”.

Kritik fra menneskerettighedsdomstol og politiklagemyndighed

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ligeledes kritiseret brugen af peberspray i en række tilfælde i andre europæiske lande. Det gælder blandt andet tilfælde, hvor peberspray har været brugt i lukkede rum, hvor der kunne være anvendt anden mildere magtmiddel fx greb og skjold, og overfor personer, som politiet allerede har fået under fuld kontrol. I instituttets rapport bliver 161 sager om brugen af peberspray gennemgået. I 23 af sagerne er peberspray blevet brugt i lukkede rum som fx patrulje- og personbiler, og i seks af de tilfælde var personen lagt i håndjern i patruljebilen, før politiet anvendte peberspray.

Landsretsdommen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fået Den Uafhængige Politiklagemyndighed til at anbefale, at politiets brug af peberspray bliver begrænset mest muligt. I en sag hvor politiet brugte peberspray mod en person, som var anholdt og sad i en patruljebil med håndjern på, lagde Politiklagemyndigheden i sin kritik vægt på, at personen var under politiets kontrol, og at personen alene var til fare for sig selv.

Instituttet: Regulering hører hjemme i politiloven

Mens andre magtmidler som stav og politihund er klart reguleret i Politiloven, indeholder loven ingen retningslinjer for peberspray. Reguleringen af politiets brug af peberspray er alene beskrevet i en ændring fra Justitsministeriet til bekendtgørelsen om politiets anvendelse af visse magtmidler m.v. i 2007.

”Kritikken fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Politiklagemyndigheden må give anledning til, at Folketinget præciserer overfor politiet, hvornår peberspray må anvendes. Retningslinjerne bør præciseres i Politiloven på linje med politiets andre magtmidler,” siger Lisbeth Garly Andersen.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at peberspray:

• Ikke må anvendes i lukkede rum
• Ikke må anvendes mod personer, som er under politiets kontrol
• Ikke må anvendes mod førere af et køretøj i bevægelse
• Kun må anvendes på hospitaler i livstruende situationer
• Som udgangspunkt ikke må anvendes over for psykisk syge

Politiet bruger oftere magtmidler

Siden politiet i 2008 fik mulighed for at bruge peberspray, er politiets samlede brug af magtmidler steget. Politiets brug af andre indberetningspligtige magtmidler som skydevåden, stav, hund og gas er ikke faldet nævneværdigt, og peberspray bliver derfor brugt som et supplerende magtmiddel uden tilsyneladende at have erstattet andre indberetningspligtige magtmidler.

”Vi mener, det er bekymrende, at politiets samlede brug af magtmidler er steget, og det kan indikere, at politiet nu anvender magtmidler i situationer, hvor de før har klaret sig uden. Selvom brugen er faldet siden 2011, er peberspray i dag det indberetningspligtige magtmiddel, politiet oftest bruger,” siger Lisbeth Garly Andersen.