Regeringen vil have mulighed for at bryde med menneskerettighederne

Folketinget hastebehandler i disse dage et lovforslag fra regeringen med en række ændringer af Udlændingeloven, som skal gøre det lettere for danske myndigheder at håndtere et stort antal flygtninge og migranter. Det 42 siders lange lovforslag blev fremsat i går onsdag og vil efter planen blive vedtaget fredag og træde i kraft i weekenden.

Den korte behandlingstid betyder, at lovforslaget ikke sendes i høring. Alligevel har Institut for Menneskerettigheder torsdag morgen sendt et høringssvar til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og til medlemmerne af Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.

I høringssvaret skriver instituttet, at de foreslåede regler om frihedsberøvelse af asylansøgere ved indrejse og om suspension af retten til domstolsprøvelse inden for 72 timer giver regeringen mulighed for at træffe beslutninger, som er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

”Som lovteksten er formuleret, giver loven mulighed for langvarige indgreb i frihedsrettighederne. Vi foreslår derfor, at der indsættes konkrete tidsfrister eksempelvis på syv dage for at sikre, at reglerne ikke anvendes i strid med internationale menneskerettigheder,” siger direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.

Tidsfristen bør både gælde for frihedsberøvelsen af nye asylansøgere og for suspensionen af den enkelte udlændinges ret til domstolskontrol, mener instituttet.

”På den måde vil Folketinget begrænse regeringens beføjelser i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,” siger Jonas Christoffersen.

Savner menneskeretlig redegørelse

Instituttets høringssvar indeholder desuden en række konkrete anbefalinger til ændringer af lovforslaget, der alle har til formål at skabe større sikkerhed for, at danske myndigheder og domstole holder sig inden for grænserne af de konventioner, Danmark har skrevet under på.

Samtidig påpeger Institut for Menneskerettigheder, at lovforslagets behandling af Danmarks menneskeretlige forpligtelser er både kortfattet og upræcis.

”Vi opfordrer til, at regeringen redegør tydeligere for Danmarks menneskeretlige forpligtelser i den betænkning, der forventes afgivet senere i dag,” siger Jonas Christoffersen.

Ingen tid til debat

Institut for Menneskerettigheder gør i høringssvaret opmærksom på, at hastebehandlingen af lovforslaget betyder, at der ikke er tid til debat om forslagets indhold. Instituttet understreger, at lovforslaget medfører markante ændringer i udlændingeloven, og der gives mulighed for i visse situationer at tage ekstraordinære midler i brug. Derudover har lovforslaget betydning for udlændinges menneskerettigheder som fx retten til personlig frihed og bevægelsesfriheden.

”Instituttet finder det derfor beklageligt, at lovforslaget ikke blev fremsat allerede, da tilstrømningen af flygtninge og migranter steg tidligere på efteråret, da det ville have givet muligheden for en mere hensigtsmæssig behandling af lovforslaget,” fremgår det af høringssvaret.

”Det er et højst usædvanligt forløb. Når Folketinget skal stemme om forslaget blot to døgn efter, at det er blevet fremsat, giver det sig selv, at der ikke er tid til den fornødne eftertanke, som vi normalt ville have ved en lovændring som denne. Der er tale om en omfattende lovændring, der kan få store konsekvenser for mange menneskers liv. Folketingets medlemmer burde derfor have mere tid til at sætte sig ind i lovteksten og dens betydning, før de skal stemme om lovændringen,” siger Jonas Christoffersen.