Nyhed

Tre års ventetid på familiesammenføring er en krænkelse

Christiansborg
Instituttet opfordrer Folketinget til at afvise regeringens forslag om at udskyde familiesammenføring i tre år for personer med beskyttelsesstatus.

Det er i strid med menneskerettighederne, hvis flygtninge skal vente tre år på at blive genforenet med deres familie. Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders høringssvar til de ændringer til udlændingeloven, som regeringen har foreslået. Instituttet anbefaler derfor, at Folketinget ikke vedtager de nye regler for familiesammenføring.

Lovforslaget, der skal førstebehandles af Folketinget i næste uge, indeholder flere ændringer, men det er især forslaget om at indføre tre års ventetid på familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, instituttet finder problematisk.

Vi taler jo blandt andet om børn, der må vente i tre år på at komme i sikkerhed og se deres far eller mor igen. Tre år erurimeligt lang tid i et barns liv.

”Det er en lille del af de asylansøgere, der kommer til Danmark, der vil blive ramt af de nye familiesammenføringsregler, men det er til gengæld et stort indgreb i de menneskers rettigheder. Vi taler jo blandt andet om børn, der må vente i tre år på at komme i sikkerhed og se deres far eller mor igen. Tre år er urimeligt lang tid i et barns liv,” siger direktør Jonas Christoffersen.

Familiesammenføring skal være hurtig og effektiv

Flygtninges ret til familiesammenføring fremgår af flere internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Men af regeringens lovforslag fremgår det, at regeringen ikke er bekendt med ”nogen praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende familiesammenføring”, hvor en person ”som udgangspunkt ikke vil kunne få familiesammenføring i de første 3 år her i landet”. Instituttet har til gengæld fundet en række relevante domme fra domstolen.

”Dommene giver et samlet billede af, at behandlingen af familiesammenføringer skal gå hurtig og være fleksibel og effektiv med særlig opmærksomhed og omhu. Det harmonerer ikke med en tre år lang venteperiode. Vi mener derfor, at vi har et meget sikkert grundlag for at sige, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udsætte familiesammenføring i tre år,” siger Jonas Christoffersen.

Ny dansk linje fører til dominoeffekt

At lovforslaget i den grad udfordrer den eksisterende ramme for menneskerettighederne får instituttet til at indlede sit høringssvar med en mere generel kommentar til de stramninger, regeringen har foretaget på udlændingeområdet i de seneste måneder. Instituttet henviser samtidig til statsministerens udmelding om, at regeringen gerne vil være med til at ændre Flygtningekonventionen.

Med treårsreglen er regeringen villig til måske at krænke menneske-rettighederne.

”Normalt forholder vi os strengt juridisk til lovforslag, når vi indgiver et høringssvar. Men denne gang har vi følt os nødsagede til også at forholde os til den debat, der i øjeblikket foregår om menneskerettighederne. Med treårsreglen går regeringen længere, end embedsværket kan stå inde for, og samtidig hører vi signaler om, at regeringen leger med tanken om at ændre spillereglerne for og dermed indholdet af menneskerettighederne,” siger Jonas Christoffersen og tilføjer:

”Lovgivningsmagten har naturligvis mandat til at begrænse og ændre udlændinges rettigheder, men normalt holder Danmark sig inden for grænserne af menneskerettighederne. Den nye danske linje vil tiltrække sig opmærksomhed både inden for og uden for Danmarks grænser”.

Ifølge Jonas Christoffersen fører udviklingen allerede nu til en dominoeffekt i forhold til vores nabolande, hvor både Sverige og Norge gennemfører begrænsninger i rettigheder.

”Flere lande i Europa er i gang med at gøre sig mindre attraktive for derved at undgå at påtage sig en større byrde end højst nødvendigt. Det er forståeligt ud fra den enkelte stats umiddelbare interesser, men det er en glidebane mod lavere beskyttelse,” siger Jonas Christoffersen.

Upræcis lovtekst om beslaglæggelse af værdigenstande

I høringssvaret forholder instituttet sig også til resten af lovforslaget. Selv om der er flere elementer, der giver anledning til praktiske og principielle overvejelser, vil de sandsynligvis ikke føre til krænkelser af menneskerettighederne.

”Der har jo blandt andet været en omfattende debat om forslaget om, at politiet skal kunne tage værdigenstande fra nyankomne asylansøgere og lade værdierne indgå i betalingen for deres ophold i Danmark. Det virker voldsomt, at Danmark vil inddrage personlige værdier, men rent menneskeretligt er der ikke umiddelbart problemer med dette forslag, da alle beslaglæggelser kan indklages for en dommer. Dommeren vil foretage en rimelighedsvurdering af, om det i den enkelte situation er i orden at tage værdigenstandene,” siger Jonas Christoffersen.

Instituttet påpeger dog, at lovteksten ikke er præcis nok i forhold til, hvornår der vil kunne ske beslaglæggelse af genstande med særlig personlig betydning. Det er navnlig ikke præciseret, hvilke eventuelle aktiver i ud- eller hjemlandet asylansøgere skal oplyse om, når de skriver under på en tro og love-erklæringer.

”Det er afgørende, at det er klart for asylansøgere, hvad der skal oplyses, for det kan være strafbart, hvis ansøgeren ikke har opgivet korrekte oplysninger. En fejl i erklæringen kan således blive en hindring for, atpersonen kan få lov til at blive i Danmark,” forklarer Jonas Christoffersen.