Notat
Notat.dansk

Affald i Grønland håndteres utilstrækkeligt og indebærer sundhedsrisiko for befolkningen

Utilstrækkelig håndtering af farligt affald kan medføre krænkelser af menneskerettighederne. Miljøgifte kan påvirke personers helbred og dermed deres ret til sundhed, liv og privatliv. Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder fremhæver to områder, hvor forebyggelsen og indsatsen mod skadelig forurening bør forbedres i Grønland.

I notatet anbefaler Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder at:

  • Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne etablerer lossepladser, der kan klassificeres som kontrollerede affaldsdepoter, og sikrer, at affald bliver opbevaret og håndteret, så der ikke udledes giftige kemikalier.
  • Grønland og Danmark giver offentligheden øget adgang til viden om planer for oprydning og sanering efter militæranlægget Camp Century

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk