Forsøg på at få kvinder ind i ledelser har begrænset virkning
Ifølge en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder har den nuværende indsats for at få flere kvinder ind i erhvervslivets ledelser haft en begrænset virkning for kønsfordelingen. Fra loven trådte i kraft i april 2013 til september 2015, kan der kun spores en svag stigning i kvinders andel på topledelsesniveau fra 14 til 15,2 procent.
”Kun 18 procent af de personer, der de seneste tre år er blevet rekrutteret til topledelserne, er kvinder. Det er ikke imponerende, og vi kan således ikke se nogen tegn på, at loven skulle have sat gang i en positiv udvikling,” siger Ask Hesby Krogh, teamleder på Institut for Menneskerettigheder.
Analysen bygger på et unikt datagrundlag, der gør det muligt at se udviklingen i kønssammensætningen i de ca. 1.200 største danske virksomheder de seneste 20 år. Derudover bygger analysen på et spørgeskema sendt til en stikprøve på 170 af de virksomheder, der er omfattet af lov om måltal. Læs mere om metoden bag her.
Ifølge analysen vil der selv med den mest optimistiske fremskrivningførst være det samme antal kvinder som mænd i ledelserne i 2074.
Loven om måltal blev vedtaget i folketinget i slutningen af 2012 som et alternativ til kvoter, som man fx har haft i Norge, og som EU har været på vej med ad flere omgange.
De største danske virksomheder skal sætte sig mål for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i direktioner og bestyrelser og udforme en politik for, hvordan virksomhederne har tænkt sig at nå i mål. Måltallene og virksomhedernes politik skal indrapporteres som en del af virksomhedens årsregnskab med mulighed for bøde, hvis virksomheden ikke overholder reglerne.
”En ligelig kønsfordeling handler i bund og grund om at sikre reel lige adgang, så kompetente kvinder får adgang til stillinger på lige fod med kompetente mænd. Det vil både gavne ligestillingen og samfundsøkonomien,” siger Ask Hesby Krogh.
Krav lempes trods manglende resultater
Den nuværende indsats for at få flere kvinder ind i toppen af dansk erhvervsliv er forankret i loven om måltal for kvinder i ledelse fra 2013. Formålet med loven er at få flere kompetente kvinder ind i ledende stillinger i erhvervslivet, og ifølge reglerne skal de ca. 1.200 største danske virksomheder sætte sig mål for at øge andelen af kvinder i direktioner og bestyrelser og udforme en politik for, hvordan de har tænkt sig at nå i mål.
Selvom loven ifølge Institut for Menneskerettigheders analyse har en meget begrænset virkning, har regeringen valgt at lempe kravene til virksomhederne. Virksomhederne skal ikke længere sætte nye mål for, hvor mange kvinder de vil have i deres ledelser, når deres første mål er nået. Det betyder, at en virksomhed, som i dag har et mål om at øge andelen af kvinder fra 0 til 15 procent i det øverste ledelseslag, er i mål, så snart de 15 procent er opnået.
Den seneste evaluering af Erhvervsstyrelsen fra december 2015 viser, at 79 procent af virksomhederne har lavet måltal og kun 51 procent har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.
Erhvervsstyrelsen konstaterer derfor, at få virksomheder følger reglerne, og at ”for mange virksomheder ikke er ambitiøse nok i deres arbejde med at få en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd”.
Loven skal styrkes
”Som vores analyse viser, så går det meget langsomt med at øge antallet af kvinder i de danske ledelser. Derfor er det meget uheldigt, at regeringen lemper kravene. I stedet er der brug for, at loven styrkes,” siger Ask Hesby Krogh og tilføjer:
”Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen overvejer at lave en offentlig tilgængelig benchmarking, hvor virksomhederne kan se, hvor godt de klarer sig i forhold til andre virksomheder i samme branche. Det vil synliggøre og honorere dem, der formår at få flere kvinder i ledelse og bestyrelse, og det vil samtidig også tydeliggøre, hvilke virksomheder der skal lægge sig mere i selen for at nå sine mål.”
Som et led i den nye analyse viser Institut for Menneskerettigheder, hvordan en sådan benchmarking kan laves.
Danmark ligger i toppen internationalt, når det handler om ligestilling på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Men når det handler om kvinder i ledelse rutsjer Danmark ned af listen og endte i 2015 på en 81. plads i World Economic Forums ligestillingsindeks målt på ledere, lovgivere og højt placerede embedsmænd. Også i EU ligger Danmark under gennemsnittet, når det drejer sig om kvinder i ledelse.