I Danmark er der endnu ingen udtrykkelige love eller regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse. Et problem for retssikkerheden, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.
Knap hver 10. dansker har svært ved at anvende det offentliges digitale løsninger. Når myndigheder digitaliserer, skal de sikre borgernes rettigheder, fastslår Institut for Menneskerettigheder i analyse.
Selvom politiets adgang til oplysninger om borgernes telefonopkald og sms’er bliver begrænset, går logning af teledata stadig for vidt i forhold til menneskeretten, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har i dag præsenteret sine første anbefalinger, der lægger op til skærpede krav til tech-giganternes forretningsmodeller.
HØRINGSSVAR: Digitaliseringsministeriet foreslår en lovændring, der skal gøre det nemmere at blive undtaget fra digital selvbetjening. Forslaget løser imidlertid ikke borgernes problemer i det digitale møde med det offentlige.
35 civilsamfundsorganisationer, eksperter og forskere står bag otte principper, der skal sikre borgernær og inkluderende digitalisering i Danmark. Læs principperne her.
65 procent afholder sig fra at deltage i debatter på Facebook på grund af hadefulde kommentarer. Særligt kvinder, LGBT+-personer og etniske minoriteter står for skud, viser ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.
Regeringen lægger op til at forlænge logning af danskernes teledata frem til december 2022. Det kan være i strid med EU-retten, advarer Institut for Menneskerettigheder i nyt høringssvar.
Udkast til lovforslag sætter ind over for ulovligt indhold på sociale medier. Det er positivt, at ofre bliver beskyttet bedre, men det skal ske med respekt for ytringsfriheden, skriver Institut for Menneskerettigheder i høringssvar.
Nye regler giver politiet mulighed for at gemme nummerpladeoplysninger i 60 dage. Institut for Menneskerettigheder er bekymret og anbefaler at sætte på pause.
Indlægget er skrevet af Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder, og Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør hos DI Digital. Teksten blev bragt i Jyllands-Posten 2. januar 2022.
Der er en væsentlig risiko for, at nye regler for logning, som regeringen foreslår, vil være i strid med EU-retten. Det fremgår af et nyt høringssvar fra instituttet.
Borgernes rettigheder skal beskyttes bedre, når offentlige myndigheder benytter kunstig intelligens. Institut for Menneskerettigheder giver i ny rapport konkrete anvisninger til, hvordan det bør gøres.
En fremtid uden sexisme, online-had og diskrimination. På Ungdommens Folkemøde giver Menneskerettighedsalliancen ordet til unge, der kæmper for et friere og mere lige samfund.
Justitsministeriet har fremlagt en lovskitse til nye logningsregler. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at lovskitsen på nogle områder kan risikere at stride mod EU-retten.
Offentlige myndigheder bør sikre, at deres brug af kunstig intelligens ikke fører til diskrimination af borgerne. Sådan lyder opfordringen i ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.
Offentlige myndigheder bør fortælle, om de bruger kunstig intelligens i deres sagsbehandling. Det vil styrke borgernes retssikkerhed, skriver Institut for Menneskerettigheder i ny analyse.
Herhjemme har vi haft digitaliseringsstrategier de seneste 20 år, men ingen af strategierne har fokuseret på, hvordan teknologien skal bruges til at sikre og styrke borgernes grundlæggende rettigheder.
