”Vi skal kaste lys over fortiden og nutidens overgreb”
I dag ringer formanden for Inatsisartut efterårssamlingen i gang, og en række politiske dagsordener venter på at blive behandlet. I forbindelse med efterårssamlingen modtager Inatsisartut-medlemmerne Institut for Menneskerettigheders årlige beretning om, hvordan det går med at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland.
Historisk udredning på vej
I beretningen fremhæver Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder vigtigheden af, at den danske stat – i kølvandet på anmodninger fra Inatsisartut og Naalakkersuisut – har givet tilsagn om at foretage en uvildig undersøgelse af spiralsagen og en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og til i dag.
”Med podcast-serien Spiralkampagnen kastede DR lys over en grov krænkelse af menneskerettighederne. Næsten halvdelen af Grønlands fødedygtige piger og kvinder fik – i mange tilfælde uden samtykke – i perioden fra 1966 til 1970’erne opsat spiraler. Overgreb i denne størrelsesorden bør den danske stat tage ansvar for, og det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse og godtgørelse,” skriver Institut for Menneskerettigheders direktør, Louise Holck, i sit forord.
Større kendskab til menneskerettighederne
I et interview i beretningen sætter Grønlands Råd for Menneskerettigheders forkvinde, Qivioq Løvstrøm, ord på, hvorfor det er vigtigt, at den grønlandske befolkning får et større kendskab til deres rettigheder.
”Behovet for, at vi alle, både børn og voksne, skal kende til vores menneskerettigheder, er stort. Vi skal vide, hvornår og hvordan vi kan sige fra, og hvem vi kan stille til ansvar – vi skal kende vores egen placering indenfor menneskerettighederne. Befolkningens bevidsthed omkring menneskerettigheder er for eksempel medvirkende til, at sager som spiralskandalen er begyndt at komme op til overfladen,” siger Qivioq Løvstrøm.
Efter ønske fra Inatsisartut har Institut for Menneskerettigheder siden maj 2014 været national menneskerettighedsinstitution i Grønland. Vores opgave er at evaluere og fremme menneskerettighederne i landet. Det gør vi i tæt samarbejde med grønlandske aktører, særligt Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Styrket beskyttelse mod voldtægt og vold
Centralt i beretningen er også, at Grønland styrker retten til selvbestemmelse og seksuel og personlig integritet. Her fremhæver Institut for Menneskerettigheder, at Grønland har igangsat at få indført en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven, at psykisk vold er kommet på dagsordenen, og at Grønland har valgt at tiltræde Istanbulkonventionen.
Derudover er retten til uddannelse for mennesker med handicap og behovet for en styrket lovgivning mod diskrimination også i fokus.
Ligebehandling af grønlændere i Danmark
Afslutningsvis retter beretningen blikket mod ligebehandling af grønlændere i Danmark, herunder de tests, der bruges til at måle forældrekompetencer i forbindelse med tvangsfjernelse af grønlandske børn. Et andet fokus i beretningen er Menneskerettighedsalliancens samarbejde med unge grønlandske kunstnere og debattører på Roskilde Festival og Folkemødet.