Specialkursus: ”Ligebehandling og ikke-diskrimination"

Her finder du de materialer, du skal bruge til forberedelse til civilsamfundskurset, ”Specialkursus: ”Ligebehandling og ikke-diskrimination – Det angår os alle”.

Kære deltager!

Tak fordi du har valgt at deltage i vores kursus: ”Ligebehandling og ikke-diskrimination”. Vi glæder os til at se dig på kurset.

Vi har sammensat en forberedelsespakke, der introducerer en række af de emner, som vi skal beskæftige os med på kurset. Pakken vil give dig en grundlæggende viden om menneskerettigheder og ligebehandling. Inden kurset vil vi derfor bede dig om at gennemgå materialet, så du har en forståelse for indholdet af undervisningen og kan deltage aktivt i undervisningen.

Får du spørgsmål under din forberedelse, så noter dem og tag dem med til kurset.

Pakken består af følgende:

  • Animationsfilmen ”Menneskerettigheder – kort fortalt” (varighed af ca. 7 min)
  • Videoen ”At være en national menneskerettighedsinstitution (varighed af ca. 3 min)
  • Dansk lovgivning om ikke-diskrimination og ligebehandling
  • Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
  • Kapitler fra statusrapporten 2016-17, særligt kapitlerne om handicap, kønsligestilling og etnisk oprindelse

 

Vi vurderer, at du sammenlagt må påregne 1-2 timer til forberedelse.

 

1 FILM ”MENNESKERETTIGHEDER – KORT FORTALT”

Start med at se denne film, som er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Den introducerer menneskerettigheder generelt, de centrale menneskerettighedsprincipper, -systemer og –mekanismer.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

2 VIDEO ”AT VÆRE EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION”

I denne video giver vores tidligere direktør Jonas Christoffersen dig en kort præsentation af Institut for Menneskerettigheder og forklarer, hvad det vil sige at være en national menneskerettighedsinstitution.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

 

3 MATERIALER

Til kurset skal du have kigget på den danske lovgivning om ikke-diskrimination og ligebehandling.

Og den nye lov fra 2018 Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Derudover anbefaler vi, at du orienterer dig i vores

og læser de tre kapitler omhandlende handicap, kønsligestilling og etnisk oprindelse. Det er kapitel 6, 10 og 11.

 

Det er afgørende for os, at du finder kurset relevant for dit daglige arbejde. Vi beder dig derfor inden kurset overveje, hvordan menneskerettigheder er relevant for dit daglige virke – eller måske kan blive mere relevant. Er der noget du gerne vil have vendt eller diskuteret, der kan være nyttigt for dig og din arbejdsplads, er du meget velkommen til at tage det op på kurset.