Specialkursus: "Religion og menneskerettigheder i Danmark"

Her finder du de materialer, du skal bruge til forberedelse til specialkurset, "Religion og menneskerettigheder i Danmark".

Kære deltager!

Tak fordi du har valgt at deltage i vores kursus ”Religion og Menneskerettigheder i Danmark”. Vi glæder os til at se dig på kurset.

Vi har sammensat en forberedelsespakke, der introducerer en række af de emner, som vi skal beskæftige os med til undervisningen. Pakken vil give dig en grundlæggende viden om menneskerettigheder og forholdet mellem religion og rettigheder i Danmark. Inden kurset vil vi således bede dig om at gennemgå pakkens materiale, der skal hjælpe med at give dig bedre forståelse for de tematikker, som vil indgå i undervisningen, og gøre det muligt for dig at få mest muligt ud af dit kursus.

Opstår der spørgsmål, mens du forbereder dig, så notér dem ned og tag dem med til kurset.

Forberedelsespakken består af følgende:

  • Animationsfilmen ”Menneskerettigheder – kort fortalt” (varighed: 7 min)
  • Videoen ”At være en National Menneskerettighedsinstitution” (varighed: 3 min)
  • Kapitler fra Institut for Menneskerettigheders årlige statusrapport ”Menneskerettigheder i Danmark – Status 2016-17” – især kapitlerne om religion (kapitel 13) og evt. kapitlet om ytrings- og forsamlingsfrihed (kapitel 21)
  • Delrapporten ”Religion - Status 2015-2016”
  • Debatindlæg: Omskæringsdebatten og modstanden mod det anderledes

 

Vi vurderer, at du sammenlagt må påregne 1-2 timer til forberedelse.

God fornøjelse med forberedelsen.

Vi glæder os til at se dig!

 

1 FILM ”MENNESKERETTIGHEDER – KORT FORTALT”

Start med at se denne film, som er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Den introducerer menneskerettigheder generelt, de centrale menneskerettighedsprincipper, -systemer og –mekanismer. Vi anbefaler, at du starter din forberedelse med at se denne film.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

2 VIDEO ”AT VÆRE EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION”

I denne video giver vores tidligere direktør Jonas Christoffersen dig en kort præsentation af Institut for Menneskerettigheder og forklarer, hvad det vil sige at være en national menneskerettighedsinstitution. Videoen giver dig dermed indblik i, hvem vi er.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

3 RAPPORT: ”MENNESKERETTIGHEDER i DANMARK – STATUS 2016-2017”

Til kurset anbefaler vi, at du orienterer dig i vores statusrapport fra 2016-17. Statusrapporten er relativt lang, og derfor skal du især prioritere at læse kapitlet om religion (kapitel 13) og evt. kapitlet om ytrings- og forsamlingsfrihed (kapitel 21), som er særligt relevante for dit kursus.

4 DELRAPPORT: "RELIGION - STATUS 2015-2016"

Denne delrapport fra 2015-2016 sætter fokus på, hvorledes menneskerettighederne i Danmark kan styrkes gennem en dynamisk udvikling af religionsfriheden både i individuelle, kollektive og samfundsmæssige sammenhænge. Rapporten behandler følgende temaerne religiøs skilsmisse, religiøse minoriteter under pres og beskyttelse mod diskrimination på grund af religion.

5 DEBATINGLÆG: OMSKÆRINGSDEBATTEN OG MODSTANDEN MOD DET ANDERLEDES

Du bedes læse dette debatindlæg, oprindeligt bragt i Kristeligt Dagblad, af Danske Kirkers Råds Forretningsudvalg,som diskuterer omskæringsdebatten. Artiklen er vedhæftet den mail, som du modtager forberedelsespakken med.

6 MENNESKERETTIGHEDERNES RELEVANS FOR DIG

Det er afgørende for os, at du finder kurset relevant for dit daglige arbejde. Vi beder dig derfor inden kurset overveje, hvordan menneskerettigheder er relevant for dit daglige virke – eller måske kan blive mere relevant. Er der noget du gerne vil have vendt eller diskuteret, der kan være nyttigt for dig og din arbejdsplads, er du meget velkommen til at tage det op på kurset.

God fornøjelse med forberedelsen. Vi glæder os til at se dig!