Grundkursus: ”Barnets bedste i de udlændingeretlige afgørelser”

Her finder du de materialer, du skal bruge til forberedelse til grundkurset ”Barnets bedste i de udlændingeretlige afgørelser”.

Kære deltager!

Tak fordi du har valgt at deltage i vores grundkursus i ”Barnets bedste i de udlændingeretlige afgørelser”. Vi glæder os til at se dig på kurset.

Vi har sammensat en forberedelsespakke, der introducerer en række af de temaer, vi også skal arbejde med på kurset. Inden kurset beder vi dig gennemgå materialet nedenfor for at få et overordnet overblik over de juridiske rammer for menneskerettigheder i Danmark og klæde dig på til diskussionerne i undervisningen.

Opstår der spørgsmål, mens du forbereder dig, så noter dem ned og tag dem med til kurset.

Forberedelsespakken består af følgende elementer:

  • ”Menneskerettigheder - kort fortalt” (animationsfilm – ca. 7 minutter)
  • ”At være en national menneskerettighedsinstitution” (video ca. 3 minutter)
  • Institut for Menneskerettigheders statusrapporter (introduktion, asyl og familieliv)
  • En database med centrale menneskerettighedsdokumenter fra FN, Europarådet, EU, samt udvalgt dansk lovgivning

Vi vurderer, at du sammenlagt må påregne 1-2 timer til forberedelse.

 

1 FILM ”MENNESKERETTIGHEDER – KORT FORTALT”

Start med at se denne film, som er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Den introducerer menneskerettigheder generelt, de centrale menneskerettighedsprincipper, -systemer og –mekanismer.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

2 VIDEO ”AT VÆRE EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION”

I denne video giver vores tidligere direktør Jonas Christoffersen dig en kort præsentation af Institut for Menneskerettigheder og forklarer, hvad det vil sige at være en national menneskerettighedsinstitution.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

3 STATUSRAPPORTER

Institut for Menneskerettigheder udgiver et overblik over menneskerettighedssituationen i Danmark. Statusrapporten indeholder anbefalinger til forbedringer på alle områder.

Delrapporten, ”Introduktion til menneskerettigheder” giver et grundlæggende overblik over de juridiske rammer for menneskerettighederne i Danmark, herunder fortolkningen, gennemførelsen og overvågningen heraf. Vi anbefaler at du orienterer dig i delrapporten, da det kan give en bedre grundlæggende forståelse forud for læsningen af konventionen.

Hvis man er interesseret i at læse et mere konkret eksempel på menneskerettigheder i Danmark, som er relevant for dette kursus, vil vi anbefale dig at læse delrapporten om asyl og delrapporten om familieliv.

Vi forventer ikke, at du læser rapporterne minutiøst, men at du orienterer dig i dem.

4 MATERIALER

Her finder du centrale menneskerettighedsdokumenter fra FN, Europarådet, EU, samt udvalgt dansk lovgivning. Nogle af dokumenterne vil indgå som materialer i kurset, desuden er de tænkt som ressourcer, hvis du skal arbejde videre med menneskerettighederne.

Ang. handicaptilgængelighed: Vi kan desværre ikke garantere, at alle dokumenter i databasen er fuldstændig tilgængelige. Er der et dokument, du vil læse, men som ikke er gjort tilgængeligt, beder vi dig kontakte os herom.

5 MENNESKERETTIGHEDERNES RELEVANS FOR DIG

Det er afgørende for os, at du finder kurset relevant for dit daglige arbejde. Vi beder dig derfor inden kurset overveje, hvordan menneskerettigheder er relevant for dit daglige virke – eller måske hvordan de kan blive mere relevante. Er der noget du gerne vil have vendt eller diskuteret, der kan være nyttigt for dig og din arbejdsplads, er du meget velkommen til at tage det op på kurset.

God fornøjelse med forberedelsen. Vi glæder os til at se dig!