Specialkursus: "Aktuelle perspektiver på hjemløse og andre socialt udsattes vilkår og rettigheder"

Her finder du de materialer, du skal bruge til forberedelse til civilsamfundskurset, ”Specialkursus: Aktuelle perspektiver på hjemløse og andre socialt udsattes vilkår og rettigheder”.

Kære deltager!

Tak fordi du har valgt at deltage i vores kursus: ”Specialkursus: Aktuelle perspektiver på hjemløse og andre socialt udsattes vilkår og rettigheder”. Vi glæder os til at se dig på kurset.

Vi har sammensat en forberedelsespakke, der introducerer en række af de emner, som vi skal beskæftige os med til undervisningen. Pakken vil give dig en grundlæggende viden om menneskerettigheder generelt og i kontekst af hjemløse og socialt udsatte borgere. Inden kurset vil vi således bede dig om at gennemgå pakkens materiale, der skal hjælpe med at give dig en bedre forståelse for de tematikker, som vil indgå i undervisningen, og gøre det muligt for dig at få mest muligt ud af dit kursus.

Opstår der spørgsmål, mens du forbereder dig, så notér dem ned og tag dem med til kurset.

Forberedelsespakken består af følgende:

  • Animationsfilmen ”Menneskerettigheder – Kort Fortalt” (varighed: ca. 7 min)
  • Videoen ”At Være en National Menneskerettighedsinstitution” (varighed: ca. 3 min)
  • Kapitler fra Institut for Menneskerettigheders årlige statusrapport ”Menneskerettigheder i Danmark – Status 2016-17” – især kapitlerne om retten til bolig og kapitlet om uregistrerede migranter
  • Rapporten ”Hjemløse Borgeres Rettigheder i Kommunerne”

 

Vi vurderer, at du sammenlagt må påregne 1-2 timer til forberedelse.

God fornøjelse med forberedelsen.

Vi glæder os til at se dig!

 

 

1 FILM ”MENNESKERETTIGHEDER – KORT FORTALT”

Denne film, som er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder, introducerer menneskerettigheder generelt og præsenterer de mest centrale menneskerettighedsprincipper, -systemer og –mekanismer. Vi anbefaler, at du starter din forberedelse med at se denne film.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

2 VIDEO ”AT VÆRE EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION”

I denne video giver vores tidligere direktør Jonas Christoffersen dig en kort præsentation af Institut for Menneskerettigheder og forklarer, hvad det vil sige at være en national menneskerettighedsinstitution. Videoen giver dig dermed indblik i, hvem vi er.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

 

3 RAPPORT: ”MENNESKERETTIGHEDER I DANMARK – STATUS 2016-2017”

Til kurset anbefaler vi, at du orienterer dig i vores statusrapport fra 2016-17. Statusrapporten er dog lang, og derfor skal du især prioritere at læse kapitlerne om retten til bolig (kapitel 15) og uregistrerede migranter (kapitel 19), som er særligt relevante for dit kursus.

4 RAPPORT: ”HJEMLØSE BORGERES RETTIGHEDER I KOMMUNERNE”

I denne rapport undersøges barrierer i kommunale hjemløseindsatser. Undersøgelsen af hjemløse borgeres rettigheder i kommunerne er udarbejdet som led i Institut for Menneskerettigheders arbejde med at kortlægge, hvordan menneskerettighederne i praksis gennemføres på de områder, der administreres af kommunerne. Undersøgelsen har fokus på sociale handleplaner, herberger og samarbejdet mellem flere kommuner.

5 DINE EGNE REFLEKSIONER: MENNESKERETTIGHEDERNES RELEVANS FOR DIG

 

Det er afgørende for os, at du finder kurset relevant for dit daglige arbejde. Vi beder dig derfor inden kurset overveje, hvordan menneskerettigheder er relevant for dit daglige virke – eller måske kan blive mere relevant. Hvis der er noget, som du gerne vil have vendt eller diskuteret (fx indsatser eller elementer, der kunne være nyttige for dig og din arbejdsplads), er du meget velkommen til at tage det op på kurset.