Tidslinje og beskyttelse i loven
Redaktionen er afsluttet august 2023
Tryk på årstallene for at få en uddybende beskrivelse. I teksten er der benyttet historiske termer og ord, da de er med til at illustrere udviklingen i LGBT+-rettigheder over tid.
Tidslinje
Overordnet har der i Danmark været fire årtier med fremgang for LGBT+-personers rettigheder, selvom der også har været tilbagegang. I 1989 gav Danmark som det første land i verden personer af samme køn ret til at indgå registreret partnerskab. Siden har Danmark valgt at anerkende to juridiske forældre af samme køn, idet registrerede partnere har fået adgang til stedbarnsadoption (1999), homoseksuelle kan ansøge om at adoptere på lige fod med heteroseksuelle (2010), og retten til at indgå ægteskab (2012) er blevet indført. Der er også kommet styrkede rettigheder for transkønnede, idet transkønnethed i 2017 blev fjernet fra listen over psykiske sygdomme, mens juridisk kønsskifte alene baseret på den pågældendes eget ønske er blevet muligt.
De danske regler, som yder LGBT+-personer beskyttelse mod diskrimination, findes i en bred vifte af love.
Hadforbrydelser, som er den alvorligste form for diskrimination, er karakteriseret ved, at en forbrydelse er motiveret af fordomme og had på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Straffelovens § 81, nr. 6, kriminaliserer hadforbrydelser, hvorefter det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er begået på baggrund af fordomme og had til blandt andet andres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende. Hadefulde ytringer mod LGBT+-personer er kriminaliseret i straffelovens § 266 b.
Forbuddet mod diskrimination af LGBT+-personer findes i forskellige love og under forskellige diskriminationsgrunde.
På arbejdsmarkedet er LGBT+-personer beskyttet i forskelsbehandlingsloven, som indeholder et forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Ligestillingsloven finder anvendelse uden for arbejdsmarkedet og forbyder ligeledes forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Du kan læse mere om diskrimination på siden "Diskrimination og had".
Beskyttelse i loven i Danmark
LGBT+-personer er beskyttet af de samme universelle rettigheder som alle andre mennesker. Beskyttelsen på globalt niveau handler især om staternes pligt til at yde effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser og afkriminalisere homoseksualitet. Alligevel er det i dag ulovligt at være homoseksuel i 96 lande. Mange af de love, som kriminaliserer homoseksualitet, stammer fra kolonitiden. Menneskerettighedseksperter har udarbejdet en række ikkebindende principper om anvendelse af internationale menneskerettighedstandarder i relation til seksuel orientering og kønsidentitet.
I Europa er den menneskeretlige beskyttelse stærkere. Menneskerettighedsdomstolen har anerkendt, at diskrimination på grund af seksuel orientering kan udgøre en krænkelse af menneskerettighederne, og at retten til ikke at blive udsat for diskrimination også kan gælde i forhold til retten til at stifte familie. Menneskerettighedsdomstolen er dog ikke gået så langt som til at kræve, at stater giver ret til ægteskab for homoseksuelle par. I forhold til kønsidentitet har Menneskerettighedsdomstolen stillet krav om anerkendelse af en persons valgte kønsidentitet, men været tilbageholdende med at stille krav om adgang til kønsskifte. På EU-niveau gælder EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som indeholder et udtrykkeligt forbud mod diskrimination på grund af køn og seksuel orientering. EU-domstolen har slået fast, at der gælder et forbud mod diskrimination på grund af kønsidentitet.