Da covid-19 ramte Danmark, fik hele befolkningen et førstehåndsindtryk af, hvad menneskerettigheder betyder i praksis. Pludselig var det ikke længere en selvfølge, at vi kunne forsamles, bevæge os frit eller selv bestemme, hvem vi ville besøge. Det har skærpet den fælles opmærksomhed på emner som tvang og begrænsninger i vores personlige frihed.
Borgere på botilbud kan med regeringens udkast til ny epidemilov blive ramt af strenge besøgsrestriktioner, også selv om de ikke er i risikogruppen. Restriktionerne kan få alvorlige menneskelige konsekvenser og resultere i, at beboere bliver afskåret fra omverdenen.
Folketinget skal have kontrollen over epidemilovens vidtgående indgreb i borgernes liv og rettigheder, skriver Louise Holck, der savner balance mellem hensynet til bekæmpelse af sygdomme og beskyttelsen af den enkeltes rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen til at styrke den parlamentariske kontrol, retssikkerheden og beskyttelsen af frihedsrettighederne i forslag til ny epidemilov.
Historisk mange kvinder stiller op, men forsamlingsforbud, voksende fattigdom og stor mistillid til den politiske magt udfordrer valget i Jordan. Vores søsterorganisation holder øje med, om demokratiets spilleregler overholdes.
Coronakrisen er en opmuntrende påmindelse om, at vi har brug for menneskerettighederne, også i Danmark. Og at der også her kan komme situationer, hvor befolkningen og Folketinget har behov for effektive redskaber for at sikre sig imod en enerådig regering.
Den nye epidemilovgivning må ikke sætte frihedsrettigheder og demokratisk kontrol over styr. For retssikkerhedens skyld skal reglerne være til at forstå og følge.
Gammeldags kønsopfattelser udgør en faldgrube i vores samfund, mener Asta Jarlner, der betegner sig selv som queer. Ligesom andre LGBTI+-personer er hun under coronanedlukningen blevet råbt an på grund af sin seksualitet.
2020 er blevet pandemiens år. To nye globale sundhedsstrategier, som pt. er under udarbejdelse, giver nye muligheder til at styrke vores evne til at håndtere globale sundhedskriser. Det gøres bedst, hvis menneskerettighederne får en central rolle i global sundhed. Danmark kan spille en vigtig rolle.
Med syv overordnede rettesnore kan Folketinget og fremtidige regeringer sikre borgernes menneskerettigheder og retssikkerhed, næste gang krisen rammer.
De indgreb, der blev indført for at forebygge corona-epidemien i marts, var højst sandsynligt rigtige. Men der er grænser for, hvor længe man kan bevare begrænsningerne.
Der er ikke mange, som er parate til at lade sig teste ved sygdom, når de risikerer, at det fører direkte til udvisning. Forebyggelse af smitte er ikke stærkere end det svageste led.
Det er desværre alt andet end spekulativt at forestille sig, at etniske minoriteter er i særlig risiko for at blive smittet og få alvorlige sygdomsforløb.
