Ret til en retfærdig retssag

^{Redaktion afsluttet 23. marts 2024}

Lange ventetider ved domstolene udfordrer menneskeretten

I Danmark er domstolenes sagsbehandlingstider generelt vokset de senere år. Lange sagsbehandlingstider ved domstolene kan overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav til en retfærdig retssag.

Justitsministeriet nedsatte i 2022 et udvalg med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand, det såkaldte Rørdam-udvalg, der fik til opgave at udpege tiltag, der kan effektivisere domstolenes arbejde og nedbringe ventetiderne hos retterne. I juni 2023 præsenterede udvalget sin endelige rapport, som fødte ind i Folketingets arbejde med domstolenes økonomi.

Aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 giver domstolene et økonomisk løft på cirka 2,3 milliarder kroner over fire år, blandt andet med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. 

Aftaleparterne lægger samtidig op til at hæve grænsen for brug af udeblivelsesdomme fra fængselsstraf i op til seks måneder til et år. Udeblivelsesdomme kan afsiges, selvom tiltalte ikke er mødt i retten. 

Omfattende brug af udeblivelsesdomme forringer dog tiltaltes retsstilling. Tiltalte skal være til stede for at kunne imødegå vidneudsagn og andre beviser og tilrettelægge sit forsvar. Retten kan da også bedre vurdere, om tiltaltes forklaring er pålidelig, og om der kan være formildende omstændigheder.

Hensynet til den tiltaltes retssikkerhed skal holdes op mod, at ændringen ifølge Rørdam-udvalget alene vil frigøre cirka 0,2 millioner kroner årligt, når ændringen er fuldt indfaset.

På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at regeringen og Folketinget undlader at gennemføre forslaget om at øge brugen af udeblivelsesdomme for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene.

Fri proces skal sikre lige adgang til domstolene

Reel og lige adgang til domstolene er afgørende i et retssamfund. Den offentlige retshjælp og retten til fri proces skal sikre, at alle borgere, også borgere med lav indkomst, har adgang til juridisk rådgivning og bistand i forbindelse med tvister i civile sager.

Flere har rejst kritik af den eksisterende retshjælpsordning. For eksempel dækker tilbuddet om retshjælp ikke hele landet, og ordningerne gør det svært at få advokater til at yde retshjælp.

I 2020 nedsatte Justitsministeriet et lovforberedende udvalg, der skal se på reglerne om fri proces og retshjælp. Udvalget har til formål at gennemgå de gældende ordninger for retshjælp og fri proces og komme med anbefalinger til ændring af ordningerne. Udvalgets arbejde skulle have været afsluttet før sommeren 2022, men blev udsat på grund af arbejdet med aftalen om domstolenes økonomi. 

I 2022 viste en rapport fra Justitsministeriet, at økonomiske omkostninger er en af de væsentligste årsager til, at færre anlægger civile retssager ved domstolene. Manglende retshjælp og mulighed for fri proces svækker dermed adgangen til de danske domstole, hvilket understreger, at arbejdet i udvalget om retshjælp og fri proces bør prioriteres.

Aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 indeholder tiltag, der yderligere kan forringe borgernes adgang til juridisk rådgivning. 

Aftalen udvider for det første småsagsprocessen (”den forenklede proces”), der omfatter sager om beløb under 50.000 kroner, hvor der normalt ikke bliver tilkendt sagsomkostninger. Borgere, der ønsker juridisk rådgivning til en sag i småsagsprocessen, skal som udgangspunkt selv betale en advokat eller søge om offentlig retshjælp. 

Det andet tiltag handler om at forhøje ankebegrænsningen i civile sager, så flere sager vil blive prøvet i kun én instans. Det betyder, at sager, der kører i byretten efter småsagsprocessen uden juridisk rådgivning, langt sjældnere vil nå landsretten.

Samlet set svækker manglende retshjælp, begrænset tilkendelse af sagsomkostninger i småsagsprocessen og ankebegrænsningen borgernes adgang til en retfærdig retssag. 

Ofre for menneskerettighedskrænkelser bør have lettere adgang til kompensation

Ulovlige internationale adoptioner, overgreb på tidligere anbragte i særforsorgen og oplægning af spiraler på grønlandske piger og kvinder uden samtykke. I alle disse sager er der kommet oplysninger frem, der indikerer, at den danske stat bærer et ansvar for, at adopterede, anbragte og grønlandske kvinder er blevet udsat for svigt og overgreb, som kan udgøre menneskeretskrænkelser.

Men selvom der kan være tale om brud på menneskerettighederne, er det ofte svært for ofrene at føre sagen mod staten og få oprejsning, anerkendelse og kompensation.

Historiske udredninger kan bidrage til, at den enkelte bliver bedre i stand til at løfte bevisbyrden. Der er dog et problem, at det er politikerne, der beslutter, om der skal foretages en historisk udredning af en sag eller ej. Det kan føre til en vilkårlig og urimelig forskelsbehandling mellem dem, der er omfattet af en historisk udredning, og dem, der ikke er. 

I sagerne om Godhavnsdrengene og de grønlandske ”eksperimentbørn” blev der efter en historisk udredning og en undskyldning fra staten indgået forlig og udbetalt godtgørelse til de enkelte.

I 2020 iværksatte regeringen en historisk udredning om anbragte i særforsorgens institutioner 1933-1980. Udredningen blev færdig i 2022 og dokumenterede et stort omfang af overgreb og svigt af anbragte. 

I september 2022 indgik Sundhedsministeriet og Naalakkersuisut en aftale om en uvildig udredning af spiralsagen. Udredningen skal være færdig i maj 2025. 

Det er politisk besluttet, at der skal foretages en historisk udredning af adoptionsområdet, men kommissoriet er endnu ikke på plads.

De udredninger, der er foretaget i Danmark, har ikke haft et menneskeretligt fokus. Derfor siger de ikke noget om, hvorvidt menneskerettighederne er blevet krænket.

Der bør på den baggrund etableres et domstolslignende nævn, der kan iværksætte udredninger i sager om formodede historiske menneskerettighedskrænkelser. Udredningerne skal undersøge, om menneskerettighederne er krænket. Nævnet bør også kunne udbetale godtgørelse til ofre. Dermed er det ikke længere op til den enkelte at stævne myndighederne for at opnå anerkendelse af ansvar og godtgørelse.