Handicap og psykiatri
Personer med handicap har ret til lige muligheder på alle livsområder.
Mennesker med handicap har ret til at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. Alligevel oplever mennesker med handicap stadig diskrimination og ulige muligheder inden for samfundsområder som for eksempel uddannelse og arbejde og i forhold til både det digitale og det fysiske samfundsliv.
Det var først med Handicapkonventionen fra 2006, som Danmark tiltrådte i 2009, at mennesker med handicap blev omfattet af en selvstændig lovgivningsramme, der tager udgangspunkt i livssituationen for mennesker med handicap. Konventionen slår fast, at staterne skal fremme lige muligheder for personer med handicap på alle de livsområder, som reguleres af menneskerettighederne. Selvom konventionen har medført vigtige fremskridt på handicapområdet i Danmark, er mennesker med handicap, ifølge tal fra Handicapbarometeret, fortsat markant ringere stillet end resten af befolkningen på næsten alle målbare parametre. Der er derfor brug for mangeartede indsatser for at sikre, at mennesker med handicap har lige muligheder i det danske samfund.
Det seneste års offentlige debat har vist, at der er flere udfordringer forbundet med den offentlige digitalisering, som kan skabe særlige udfordringer for mennesker med handicap. Institut for Menneskerettigheder har løbende anbefalet, at borgerperspektivet inddrages i digitaliseringen, og har blandt andet været medinitiativtager til otte principper for borgernær og inkluderende digitalisering.
Institut for Menneskerettigheder har desuden i et høringssvar anbefalet, at der indføres en enkel fritagelsesadgang, og at der fastsættes ensartede regler for de alternativer, der skal stilles til rådighed for borgere, som undtages fra digital selvbetjening.
Indhold på siden
- Regeringen tager initiativ til at udvikle en national handicappolitik med en tværgående handleplan. Den bør baseres på statistisk viden om vilkårene for både børn og voksne med handicap og rumme målbare målsætninger.
- Social-, Bolig- og Ældreministeriet tager initiativ til at ændre handicapdiskriminationsloven, så den omfatter en pligt til rimelig tilpasning på alle samfundsområder.
- Regeringen arbejder på at sikre, at omfanget af unødvendig tvang i psykiatrien reduceres markant.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. april 2023
National handicappolitisk handlingsplan skal sikre fremskridt
I 2013 havde Danmark havde en national handicappolitisk handlingsplan, men i dag eksisterer der ingen overordnet plan for området. I stedet for en national handlingsplan på handicapområdet har skiftende regeringer valgt at arbejde med mere afgrænsede planer for politikområder som demens, psykiatri og beskæftigelse. Flere undersøgelser og tal på området understøtter ellers behovet for en samlet handicappolitisk handlingsplan.
Mennesker med handicap oplever ulige muligheder inden for alle de vigtigste samfundsområder i forhold til mennesker uden handicap. Udviklingen mellem 2012 og 2020 har ifølge tal fra Handicapbarometeret stået stille inden for en del samfundsområder, og indenfor tre områder – diskrimination, tilgængelighed og uddannelse – er levevilkårene for mennesker med handicap blevet forringet.
Institut for Menneskerettigheder har sammen med 60 foreninger, fagforbund og interesseorganisationer i 2019 anbefalet en samlet handicappolitisk handlingsplan for at sikre, at udviklingen i ligebehandlingen af personer med handicap går den rigtige vej.
Handlingsplanen bør være tværgående og dække alle typer handicap og tage udgangspunkt i FN’s Handicapkonvention. Derudover bør handlingsplanen rumme målbare målsætninger, og den bør sikre forsvarligt indsamlet statistisk viden på handicapområdet, så udviklingen kan følges – også på kommunalt niveau og for børn. Under udarbejdelsen af handlingsplanen bør det overvejes at revurdere de danske handicappolitiske principper, så de i højere grad fremhæver betydningen af at nedbryde samfundsbarrierer.
Manglende lovkrav om rimelig tilpasning begrænser mennesker med handicap
En central del af beskyttelsen af mennesker med handicap mod diskrimination består i retten til rimelig tilpasning. Rimelig tilpasning betyder nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, sådan at mennesker med handicap kan nyde og udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre.
Det følger af Handicapkonventionens artikel 5, stk. 4, at stater skal sikre, at der tilvejebringes tilpasning i rimeligt omfang. Handicapdiskriminationsloven indeholder dog ikke en generel pligt til rimelig tilpasning, men er begrænset til at omfatte grundskole- og dagtilbudsområdet. Derudover følger der af forskelsbehandlingslovens § 2 a en pligt for en arbejdsgiver til at foretage rimelige tilpasninger på arbejdspladsen og i arbejdet.
Manglen af et generelt lovgivningskrav om rimelig tilpasning uden for arbejdsmarkedet medfører, at dansk lov ikke afspejler kravet i Handicapkonventionen. Personer med handicap kan således opleve barrierer i deres dagligdag, som afskærer dem fra at deltage i samfundet på lige fod med mennesker uden handicap.
Brugen af tvang i psykiatrien stiger
Trods politiske ambitioner om at reducere brugen af tvang i psykiatrien går udviklingen den modsatte vej. Internationale organer som Europarådets Torturkomité og FN’s Handicapkomité har rejst kritik af den danske brug af tvang, og Danmark er ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2020 blevet dømt i en sag om tvangsfiksering.
Sundhedsstyrelsens data viser, at det ikke er lykkedes at reducere antallet af voksne patienter, der udsættes for tvang, markant. 5.632 voksne patienter blev udsat for mindst én tvangsforanstaltning ved baseline (gennemsnit af årene 2011-2013). Mellem år 2020 og 2021 var det 5.709 voksne patienter og mellem 2021 og 2022 var det 5.519 voksne patienter.
Samtidig er det totale antal tvangsforanstaltninger de seneste tre-fire år begyndt at stige betydeligt for voksne patienter. Det betyder, at de patienter, som bliver udsat for tvang, bliver udsat for mere tvang i dag end for ti år siden.
Den negative udvikling i brugen af tvang i psykiatrien dækker over flere modsatrettede tendenser. De seneste ti år er antallet og hyppigheden af bæltefikseringer faldet, blandt andet er der sket en halvering af den særligt problematiske bæltefiksering i over 48 timer. I samme periode steg såvel fastholdelse som akut medicinering med tvang markant.
Også børn og unge bliver udsat for betydeligt mere tvang. I 2018 blev 317 børn udsat for tvang mindst én gang, mens det i 2021 var 334 børn, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Men ser man derudover på, hvor mange gange disse børn udsættes for tvang, er udviklingen alarmerende. I 2018 blev der anvendt tvang -fysisk magt, frihedsberøvelse eller tvangsbehandling - mod børn 1.552 gange. I 2021 var tallet steget til 4.777 gange. Hyppigheden af tvang er mere end tredoblet. Det betyder, at man anvendte markant mere tvang overfor børn i 2021 end bare fire år tidligere. Det er især stigning i brug af bæltefikseringer, beroligende medicin og fastholdelse af børn, der driver denne udvikling.
Principielle og afgørelser 2022
Manglende domstolsprøvelse af frihedsberøvelse var ikke i strid med menneskeretten
Klager, som var dansk statsborger, modtog i 2013 en behandlingsdom på en psykiatrisk behandling. Klager blev løsladt i 2014 og genindlagt i 2014, 2016, 2017 og 2018. I 2018 blev han indlagt tre gange. Klageren påstod, at manglende domstolsprøvelse af genindlæggelserne i 2018 var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, om domstolsprøvelse af lovligheden af frihedsberøvelse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at klagers mulighed for at få prøvet, om den oprindelige behandlingsdom fra 2013 stadig var gyldig, var tilstrækkelig til at opfylde kravene i konventionen, og der var således ikke sket en krænkelse.
Højesteret: Bæltefiksering uden konkret grund var ulovlig
Var det lovligt, at en patient på Sikringsafdelingen var fikseret i fire døgn? Det var kernen i en sag, der blev afgjort ved Højesteret i 2022. Fikseringen blev begrundet med, at patienten under tidligere indlæggelser havde overfaldet personalet og blev beskrevet som farlig. Ved den aktuelle indlæggelse var patienten imidlertid rolig og tilkendegav, at han gerne ville samarbejde med personalet.
Domstolene vurderede derfor, at tvangsfikseringen var ulovlig, da der ikke var en aktuel eller nærliggende fare for personalet, og da tidligere voldsudøvelse ikke i sig selv kan begrunde tvangsfiksering. Højesteret udmålte godtgørelsen for den uberettigede tvangsfiksering til 40.000 kroner.
Uafbrudt bæltefiksering i 11½ døgn var ifølge Højesteret lovlig
En patient på en psykiatrisk afdeling overfaldt en medarbejder med en stålgaffel og stak ham ni gange i baghovedet og øvre ryg. Efter overfaldet blev patienten bæltefikseret i 11½ døgn. Den fortsatte bæltefiksering var begrundet i, at patienten befandt sig i en svært psykotisk tilstand og derfor var vedvarende farlig. På andendagen slog patienten ud efter en sygeplejerske, men var ellers ikke voldelig og kom heller ikke med verbale trusler i den resterende tid, han var fikseret.
Højesteret vurderede, at bæltefikseringen var lovlig, da dommerne på grundlag af Retslægerådets udtalelse og vidneforklaringen fra overlægen vurderede, at patienten fortsat var farlig og ikke kunne sikres på mindre indgribende vis. Det forhold, at afdelingen ikke fuldt ud havde overholdt reglerne om at føre tilsyn med, om fikseringen fortsat var nødvendig, ændrede ikke dommernes vurdering.
Indirekte diskrimination med lang ventetid på ægtefællesammenføring
Et tyrkisk ægtepar søgte om ægtefællesammenføring i Danmark, men fik afslag, fordi den herboende ægtefælle havde modtaget kontanthjælp og derfor ikke opfyldte selvforsørgelseskravet. Han modtog kontanthjælp, fordi han ikke var i arbejde på grund af sit handicap. Han var i et afklaringsforløb til et fleksjob, og når og hvis han blev visiteret til et fleksjob, skulle de vente yderligere tre år, før selvforsørgelseskravet kunne anses for opfyldt. Spørgsmålet var, om selvforsørgelseskravet udgør ulovlig diskrimination på baggrund af handicap.
Østre Landsret henviste til en tilsvarende sag fra 2018, hvor Danmark fik kritik fra FN’s Handicapkomité, fordi mennesker med handicap venter uforholdsmæssigt længe på først at blive visiteret til et fleksjob og derefter på at opfylde det treårige selvforsørgelseskrav. Landsretten bemærkede, at den danske regering havde accepteret kritikken, og at myndighederne i nærværende sag derfor også skulle have inddraget betydningen af den lange ventetid i deres vurdering. Landsretten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling hos Udlændingenævnet.
Fremskridt og tilbageskridt i 2022
Fremskridt
- En bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra september 2023 forventes at bidrage til nedbringelse af tvang i psykiatrien.
- Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester trådte i kraft 28. juni 2022.
- Straffelovens bestemmelse om hadefulde ytringer er blevet udvidet- Mennesker med handicap fremover vil være bedre beskyttet mod hadefulde ytringer.
Tilbageskridt
- Antallet af personer, der udsættes for tvang i psykiatrien, er faldet, mens antallet af tvangsforanstaltninger er steget. Den enkelte patient udsættes altså for flere tvangsindgreb.
- Børn med handicap oplever i stigende grad problemer med at blive inkluderet i grundskolerne. Det er et problem i forhold til lige adgang til uddannelse og for forældrenes arbejdsmarkedstilknytning.
- Digitaliseringen af offentlige tjenester og services udvikles sjældent med universelt design for øje og overser ofte mennesker med handicap, der i forvejen ikke oplever et tilgængeligt samfund. Nogle undersøgelser peger på, at visse grupper mennesker med handicap bliver mere udsatte på grund af digitaliseringen.
Seneste nyt om handicap og psykiatri
-
NyhedFejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgere med handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de har brug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sager lider borgerne et velfærdsstab, som følge af at hjælpemidlerne ikke kan efterbetales.
-
NyhedUnder titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.
-
NyhedKøbenhavns Kommune og Institut for Menneskerettigheder går sammen om indsats mod diskrimination. Fra mandag kan københavnerne møde Diskriminationslinjen i gadebilledet.
Udgivelser om handicap og psykiatri
-
NotatUdgivelseEn analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at Ankestyrelsen i perioden 2014-2022 i 25.089 sager har fundet fejl, der var så væsentlige, at Ankestyrelsen har omgjort sagerne.
-
NotatUdgivelseI ny analyse anbefaler Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Grønlands Handicaptalsmand og Institut for Menneskerettigheder, at den menneskeretlige beskyttelse styrkes for bo- og døgntilbudsbeboere i Grønland.
Høringssvar om handicap og psykiatri
Bliv klogere på handicapkonventionen
Kontakt
-
-
-
Leder af Diskriminationslinjen, Ligebehandling91 32 57 35
-