Artikel 12

Denne bestemmelse fastslår, at personer med handicap har ret til at træffe beslutninger om deres eget liv. I stedet for at blive umyndiggjort har personer med handicap ret til den nødvendige støtte, så de selv kan bestemme over deres eget liv. For eksempel skal personer med handicap have ret til at eje ejendom og til at optage bank- og realkreditlån på lige vilkår med andre.

Retsevne

I henhold til stykke 1 i artikel 12 skal deltagerstaterne anerkende, at personer med handicap har retsevne (på engelsk: recognition as persons before the law). Retsevne er evnen til at være en selvstændig person under loven. Kun hvis man anerkendes som en person under loven, kan man have et navn, personnummer, statsborgerskab, eje eller leje en bolig, indgå ægteskab, indgå køb og lån, stemme ved valg, anlægge sager osv.Beskyttelsen af retsevnen er en fundamental rettighed, og en forudsætning for, at man har adgang til andre menneskerettigheder. Rettigheden findes bl.a. i art. 16 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Der må ikke ske indgreb i denne rettighed.

Retlig handleevne

Stykkerne 2 til 4 i artikel 12 handler om retlig handleevne (på engelsk: legal capacity). Den retlige handleevne er evnen til at træffe beslutninger, som får retlig virkning for én selv og andre. Retlig handleevne begrænses typisk ved, at en person bliver helt eller delvist umyndiggjort og får udpeget en værge, som træffer beslutninger på den umyndiggjortes vegne.

Støttet beslutningstagning

Stykke 2 understreger, at staterne skal anerkende, at personer med handicap har retlig handleevne på lige vilkår med alle andre. Med andre ord skal udgangspunktet altid være, at personer med handicap skal have fuld retlig handleevne, og at han eller hun skal ikke umyndiggøres.

Stykke 3 fastslår, at personer med handicap skal have adgang til støtte, såfremt de måtte have behov herfor, til at udøve deres retlige handleevne. Med andre ord lægger konventionen op til, at støttet beslutningstagning anvendes i stedet for umyndiggørelse.

Stykke 4 foreskriver, at staterne skal sikre, at passende og effektive beskyttelsesmekanismer er til stede for at forebygge misbrug af personer med handicap. Støttet beslutningstagning og værgemål skal således respektere den enkeltes vilje og præferencer, gælde i kortest mulig tid og gennemgås regelmæssigt af en upartisk myndighed.