Artikel 17

Artikel 17 - Beskyttelse af personlig integritet

Det er en nyskabelse, at en FN-menneskerettighedskonvention indeholder en bestemmelse om personlig integritet. En integritet er et hele, noget intakt, og betyder i en menneskeretlig sammenhæng, at personens krop og selvbestemmelse skal respekteres. EU's Charter omGrundlæggende Rettigheder artikel 3 beskytter også den personlige integritet og har dannet baggrund for teksten til handicapkonventionens artikel 17. Respekt for den enkeltes selvbestemmelse og naturlige værdighed er også fremhævet som grundlæggende principper i handicapkonventionens artikel 3.

Tvangsbehandling i psykiatrien

Formålet med artikel 17 er især at beskytte imod tvangsbehandling i psykiatrien. I det første arbejdsudkast til konventionen var bestemmelsen en del af det, som senere blev til artikel 16 om frihed for udnyttelse, vold og misbrug. Ifølge dette første udkast skulle tvangsforanstaltninger, som havde til formål at “rette eller forbedre funktionsnedsættelser” forbydes. Efter det femte møde i Ad-Hoc Komitéen blev der tale om en selvstændig bestemmelse i artikel 17.

Artikel 17 er tæt knyttet til artikel 12 om retlig handleevne, artikel 14 om personlig frihed ogsikkerhed, artikel 15 om frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og artikel 25 om retten til sundhed og informeret samtykke.