Artikel 26

Artikel 26 - Habilitering og rehabilitering

Bestemmelsen fastslår, at personer med handicap har ret til habilitering og rehabilitering inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. Habilitering og rehabilitering skal gives med det formål at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld formåen og inklusion i alle livets forhold.

Habilitering og rehabilitering er betegnelser for en målrettet og tidsbestemt indsats, hvor formålet er, at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Samarbejde med borgeren er en central del af indsatsen. Det er sikringen af en helhedsorienteret, vidensbaseret og koordineret indsats også.

I handicapkonventionen omfatter begrebet ”habilitering” de tiltag, som iværksættes over for personer, som er født med et handicap, mens ”rehabilitering” omfatter tiltag over for personer, som har fået et handicap senere i livet.

Artikel 26 er placeret mellem flere artikler, som alle har betydning for en god habilitering og rehabilitering. Der drejer sig om artikel 24 om uddannelse, artikel 25 om sundhed, artikel 27 om arbejde og artikel 28 om social tryghed.