Artikel 33

Artiklen er en unik bestemmelse set i forhold til indholdet af andre traktater. Artiklen fastsætter, at lande ved ratifikation af konventionen skal nedsætte et kontaktpunkt i centraladministrationen og en uafhængig funktion med henblik på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Desuden skal landene overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i centraladministrationen.

Baggrunden for denne nationale forankring af konventionens gennemførelse skal findes i et historisk forløb. Der er sket en udvikling fra at betragte menneskerettigheder som internationale normer til at fokusere på menneskerettigheder som rettigheder for de enkelte borgere i deltagerstaterne. For at styrke denne udvikling er det nødvendigt med nationale institutioner til at sikre blandt andet handicapkonventionens gennemførelse.

De forskellige nationale funktioner har blandt andet følgende opgaver:

Kontaktpunktet skal sørge for den juridiske og praktiske implementering af konventionens rettigheder. Kontaktpunktet bør sikre effektiv involvering af civilsamfundet samt involvere den koordinerende mekanisme og den uafhængige mekanisme.

Den koordinerende mekanisme skal lette tværgående indsatser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer og bør inkluderes i alle relevante beslutninger vedrørende lovgivning og politikudvikling. Den koordinerende mekanisme er afhængig af at have den nødvendige information, herunder information fra civilsamfundet, særligt handicaporganisationer.

Den uafhængige mekanisme skal udpeges under hensyn til principperne vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status, hvilket vil sige Paris-principperne. Disse principper blev vedtaget af FN i 1993. Principperne fastsætter blandt andet, at en national menneskerettighedsinstitution kun kan være effektiv, hvis faktorerne mandat, ekspertise og uafhængighed alle indgår på lige fod.

I Danmark et det Institut for Menneskerettigheder, som er den nationale menneskerettighedsinstitution. For at leve op til Paris-principperne skal instituttet have et bredt mandat, som fremgår af en grundlæggende lov, instituttet skal have videnskabeligt personale med den nødvendige ekspertise, og instituttet skal kunne arbejde uafhængigt af eksempelvis det danske folketing. Du kan læse mere om Paris-principperne her.

Henvisningen i handicapkonventionen til Paris-principperne gør det naturligt, at den uafhængige mekanisme placeres hos en national menneskerettighedsinstitution. Ud over det stærke signal om uafhængighed, er placeringen hos en national menneskerettighedsinstitution også med til at sikre, at personer med handicap betragtes som rettighedshavere på lige vilkår med andre frem for en særlig og potentielt segregeret gruppe.

Endelig fastsætter artikel 33, stk. 3, at det civile samfund, i særdeleshed personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, skal inddrages og deltage fuldt ud i overvågningsprocessen. Der er med andre ord en stærk forpligtelse i konventionen til, at personer med handicap og de organisationer, som repræsenterer dem, løbende inddrages og deltager i arbejdet med at overvåge konventionens gennemførelse.