Uregistrerede migranter og menneskehandel

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Danmark kriminaliserer fortsat hjemløshed

Uregistrerede hjemløse migranter uden fast ophold lever under massiv udsathed og har få muligheder for at få offentlig hjælp.

Langt størstedelen af herbergerne er etableret efter servicelovens § 110, der kun giver adgang til borgere med lovligt ophold. FN’s Specialrapportør for retten til bolig og af FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kritiserede i 2015, at uregistrerede migranter ikke har ret til ophold på offentlige herberger i Danmark.

Folketinget indførte i 2017 og 2018 de såkaldte lejrforbud, zoneforbud og skærpede straffe for tiggeri, med henvisning til at udenlandske hjemløse skaber ordensmæssige problemer, når de opholder sig i det offentlige rum.

Lejrforbuddet gør det ulovligt at etablere eller opholde sig i ”utryghedsskabende lejre. Overtrædes lejrforbuddet, kan der pålægges et zoneforbud, som i tre måneder forbyder ophold i samme kommune som lejren. I 2020 præciserede regeringen og dens støttepartier lejrforbuddet, så det kun omfatter lejre af ”permanent karakter”. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at forbuddet fortsat er for upræcist, og at ordensmæssige problemer bør løses med sociale tiltag snarere end kriminalisering. 

I 2017 blev tiggeriforbuddet skærpet, så tiggeri på bestemte befærdede steder kan straffes med 14 dages ubetinget fængsel. Alle andre steder straffes tiggeri efter en advarsel med syv dages betinget fængsel. 

I 2021 faldt der en dom med Schweiz ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi det var i strid med retten til privat- og familieliv, at en rumænsk kvinde i Schweiz blev straffet for at forsøge at opfylde sine basale behov ved at tigge. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at de danske regler skal ændres efter dommen, da de danske regler ligner de schweiziske.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal tage stilling til Danmarks forbud mod at tigge. I den danske sag blev en rumænsk mand idømt 20 dages fængsel for at tigge på en gågade i København. 

De fleste optalte uregistrerede hjemløse migranter er ifølge VIVE statsborgere i EU-lande uden for Norden. Langt de fleste af de sigtede for overtrædelse af tiggeriforbuddet og for overtrædelser af forbuddet mod etablering og ophold i ”utryghedsskabende lejre” er rumænske statsborgere. Institut for Menneskerettigheder har i høringssvar understreget, at forbuddene ikke må føre til diskrimination i efterforsknings- og tiltalepraksis.

FN’s Racediskriminationskomité anbefalede i 2022, at Danmark sikrer, at forbuddet mod utryghedsskabende lejre ikke anvendes på diskriminerende vis, og at romaers rettigheder evalueres. Instituttet vurderer, at Danmark skal revidere sin national romastrategi for at leve op til minimumsforpligtelserne i EU’s strategiske ramme for inklusion af romaer.

Efterforskning af menneskehandel styrkes

I perioden 2007-2022 er 1.121 mennesker blevet identificeret som ofre for menneskehandel i Danmark. Der er ingen tal på, hvor mange ofre for menneskehandel der reelt befinder sig i Danmark, for feltet er ifølge Social- og Boligstyrelsen præget af et stort mørketal. 

Det reelle tal er behæftet med stor usikkerhed: Ofre for menneskehandel tøver ofte med at søge hjælp hos de danske myndigheder, da de både frygter deres gerningspersoner og myndighederne. Derfor omtales de ofre, der er tal på i Danmark, som ”identificerede ofre” for menneskehandel.

Ofre for menneskehandel nyder en særlig beskyttelse efter menneskeretten i kraft af deres udsathed. Det indebærer, at staten har en særlig handlepligt i sager om menneskehandel efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 4, der dækker over en række forpligtelser, herunder effektiv efterforskning. 

Effektiv efterforskning betyder blandt andet, at efterforskningen skal være egnet til at retsforfølge gerningspersoner. Der skal derfor både være prioriteret politi til at foretage efterforskningen, og det pågældende politi skal have nødvendige kvalifikationer og forudsætninger for at kunne gennemføre efterforskningen og i sidste ende retsforfølge de pågældende gerningspersoner.

I løbet af de sidste par år er der faldet ganske få domme for menneskehandel. Det skyldes blandt andet, at det for anklagemyndigheden er særdeles vanskeligt at bevise, at offeret er blevet handlet under tvang. Mange bagmænd bliver derfor dømt efter andre bestemmelser i straffeloven om åger eller rufferi. 

Institut for Menneskerettigheder har i 2020 gjort FN’s Kvindekomité og FN’s Torturkomité opmærksom på de få antal dømte og prioriteringen af menneskehandelsområdet. I sine anbefalinger kommenterede FN’s Torturkomité i 2023 antallet af dømte bagmænd i Danmark og anbefalede, at efterforskningen prioriteres. 

Siden juni 2022 har en bestemmelse i straffeloven mod menneskeudnyttelse sikret, at udnyttelse til prostitution eller anden seksuel udnyttelse straffes på lige fod med udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige forhold. Der er endnu ikke faldet dom efter bestemmelsen. 

Handlingsplanen mod menneskehandel for 2022-2025 har en ambition om at styrke indsatsen mod menneskehandel. Med afsæt i en politisk aftale fra 2020 blev der tilført flere økonomiske ressourcer til menneskehandelsområdet og oprettet en ny efterforskningsenhed, National Enhed for Særlig Kriminalitet, som skal fokusere på organiseret kriminalitet såsom menneskehandel.

Danmark mangler en uafhængig aktør på menneskehandelsområdet

Den danske indsats mod menneskehandel bliver primært varetaget af Center mod Menneskehandel, der blev etableret i 2007 som led i regeringens handlingsplan. Center mod Menneskehandel identificerer ofre for menneskehandel, samler viden og statistik, yder støtte og bistand til ofre. Desuden koordinerer centeret samarbejdet nationalt og internationalt og sørger for undervisning og opkvalificering af relevante aktører på området. 

Center mod Menneskehandel ligger under Social- og Boligstyrelsen og er således ikke en uafhængig aktør. I andre europæiske lande som Belgien og Finland bliver indsatsen mod menneskehandel varetaget af uafhængige aktører, som har medvirket til en positiv udvikling på området med fokus på at beskytte ofrene. På grund af deres uafhængighed har de også mulighed for at rette kritik mod politiske tiltag. 

Danmark har ikke en uafhængig mekanisme på området, hvilket er blevet kritiseret af Europarådets ekspertgruppe mod menneskehandel, GRETA. Ekspertgruppen har anbefalet, at Danmark undersøger muligheden for at få en uafhængig rapportør, der kan føre tilsyn med indsatsen mod menneskehandel og anbefale nye tiltag. Med en uafhængig rapportør er det muligt at være kritisk overfor de politiske handleplaner og strategier indenfor området, uden at det har konsekvenser for rapportørens virke. GRETA vurderer, at en politisk udpeget institution ikke kan føre tilsyn og rejse kritik af andre offentlige institutioner.