LGBT+
Retten til ligebehandling betyder, at alle uanset seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika skal have lige muligheder til at træffe deres egne valg i livet.
Alle uanset seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika har ret til menneskerettigheder på lige fod med andre.
Rettighederne for LGBT+-personer er blevet styrket på en række områder i løbet af 2023. LGBT+-personer oplever dog stadig diskrimination og ulige muligheder inden for samfundsområder som for eksempel uddannelse og arbejdsmarked.
I et nyt LGBT+-barometer fra 2023 samler Institut for Menneskerettigheder tal og data om levevilkår for LGBT+-personer i Danmark. Barometeret indeholder bekymrende tal:
For eksempel har homo- og biseksuelle lavere uddannelsesgrad end heteroseksuelle.
I 2020 er der anslået omkring 4.000 danske LGBT+-familier med børn, hvor mindst én af forældrene ikke er juridisk anerkendt og derfor ikke har ret til barselsorlov, børnetilskud, arv eller eventuelt samvær med barnet ved skilsmisse.
I 2023 oplevede personer, der søgte om kønsbekræftende nedre kirurgi, ventetider på op til 6 år. Mellem 2.000 og 3.000 oplever årligt at blive udsat for en hadforbrydelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Der er derfor fortsat brug for mangeartede indsatser for at sikre, at LGBT+-personer har lige muligheder i det danske samfund.
Indhold på siden
- Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
- Sundheds- og Indenrigsministeriet iværksætter tiltag, der skal forbedre adgangen til kønsbekræftende behandling, herunder gennem nedbringelse af ventetiden på kønsbekræftende nedre kirurgi.
- Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet tager initiativ til at ændre undervisningsmiljøloven således, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel chikane, chikane og diskrimination.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
LGBT+-personer oplever fortsat had og diskrimination
I Danmark beskytter loven LGBT+-personer mod diskrimination. Både forskelsbehandlingsloven og ligestillingsloven fastslår, at det er ulovligt at diskriminere mennesker på baggrund af blandt andet deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika eller kønsudtryk.
LGBT+-personer i Danmark bliver alligevel udsat for diskrimination, hadefulde ytringer og hadforbrydelser.
Mere end hver tredje homo- og biseksuelle og to ud af tre transkønnede har oplevet at blive forskelsbehandlet på grund af deres køn, seksuelle orientering eller udseende. Til sammenligning gælder det blot hver tiende heteroseksuelle mand.
Samtidig viser Justitsministeriets offerundersøgelse fra november 2023, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år hvert år oplever at blive udsat for vold, der er motiveret af had mod deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
I 2022 registrerede Rigspolitiet 104 hadforbrydelser målrettet offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvilket er på niveau med året forinden.
Forskellen mellem tallene i Justitsministeriets offerundersøgelse og Rigspolitiets registrering af hadforbrydelser tyder på et stort mørketal, der dækker over hadforbrydelser, der ikke bliver anmeldt til politiet. Desuden peger Institut for Menneskerettigheders gennemgang af de eksisterende datakilder om hadforbrydelser på, at den nuværende registrering af sager om hadforbrydelser ikke er tilstrækkelig, idet politiet ikke har pligt til at registrere, hvorvidt offeret selv oplever at have været udsat for en hadforbrydelse ved anmeldelse.
Det er derfor ikke muligt at få tal på anmeldelser af hadforbrydelser. Den uensartede statistik på området kan således dels være udtryk for en lav anmeldelseshyppighed, dels et udtryk for politiets manglende registrering af sager som hadforbrydelser.
En effektiv bekæmpelse af hadforbrydelser forudsætter, at vidensgrundlaget er på plads; statistikken på området skal være retvisende. For eksempel mangler der viden om, hvad der skal til for, at en sag om en mulig hadforbrydelse fører til dom i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der er brug for en mere effektiv registrering af hadforbrydelser, så statistik på området bliver retvisende, og så ofre for hadforbrydelser oplever, at det nytter at anmelde hadforbrydelser. Det vil styrke bekæmpelsen af hadforbrydelser og sikre ofrenes tillid til retssystemet.
Lange ventetider forsinker kønsbekræftende behandling
Transkønnede og nonbinære udgør en meget forskelligartet gruppe, og der er meget forskellige behov på tværs af gruppen. Men over de seneste ti år er antallet af personer, der ønsker kønsbekræftende kirurgisk eller hormonel behandling, steget. Cirka 1.000 personer søger årligt behandling på et af landets tre centre for kønsidentitet.
Der er dog lange ventetider på kønsbekræftende behandling; for kønsbekræftende nedre kirurgi var ventetiden i 2023 i visse tilfælde på fire-seks år.
Størstedelen af de transkønnede udtrykker ønske om sundhedsfaglig behandling. 79 procent af de adspurgte transkønnede svarer i en dansk undersøgelse fra 2015, at de ønsker sundhedsfaglig behandling eller er i gang med behandling.
Den begrænsede forskning, der er på området, indikerer, at kønsbekræftende behandling har en positiv effekt på mental trivsel og livskvalitet. Samtidig viser undersøgelser, at transkønnede og nonbinære har dårligere fysisk og psykisk sundhed og udgør den mest sårbare del af LGBT+-gruppen. Transkønnede personer forsøger otte gange så ofte at tage deres eget liv sammenlignet med resten af befolkningen og ender 3,5 gange så ofte at dø af selvmord.
De lange ventetider kan desuden udgøre en krænkelse af retten til respekt for privatliv og familieliv, herunder retten til selvbestemmelse.
I en afgørelse fra 31. marts 2023 fandt Styrelsen for Patientklager, at det var i strid med retten til privatliv, at der kunne gå seks år, før en transkønnet kunne få nedre kønsmodificerende kirurgi. På grund af den lange ventetid burde regionen ikke have afslået ønsket om behandling i udlandet.
Lange ventetider og forholdene for adgang til kønsbekræftende behandling i det danske sundhedsvæsen får nogle transkønnede og nonbinære personer til at søge mod udlandet, enten med henvisning fra det danske sundhedssystem eller ved selv at organisere og betale for behandling.
I en undersøgelse fra 2015 om LGBT-sundhed svarer samlet set 42 procent af de adspurgte 72 transkønnede, der har modtaget kønsbekræftende behandling, at de har fået behandling i udlandet. Det angår alene lægelig behandling, og i langt de fleste tilfælde har de selv betalt for behandlingen.
Chikanefrie undervisningsmiljøer kan højne uddannelsesniveau
Uddannelse er afgørende, ikke kun som adgang til arbejdsmarkedet, men også som grundlag for sociale netværk, personlig udvikling og dannelse. På lang sigt har uddannelse stor indflydelse på beskæftigelse, indkomst, trivsel og helbred.
Derfor er det et problem, at færre LGBT+-personer har en uddannelse sammenlignet med heteroseksuelle.
69 procent af homo- og biseksuelle i alderen 30-40 år har en kompetencegivende uddannelse, hvilket er noget lavere end den øvrige heteroseksuelle befolkning, hvor 85 procent har en kompetencegivende uddannelse. Blandt homo- og biseksuelle mænd er det langt færre, cirka 61 procent, der har en kompetencegivende uddannelse. Desuden har transpersoner signifikant lavere sandsynlighed for at tage en kompetencegivende uddannelse i forhold til ciskønnede, selv når der kontrolleres for andre baggrundsfaktorer såsom alder.
Homo- og biseksuelle falder lidt oftere fra deres uddannelse og angiver oftere, at det skyldes forhold, der relaterer sig til deres personlige eller mentale trivsel. Undersøgelser viser betydelige forskelle indenfor LGBT+-gruppen i deres begrundelse for at droppe ud af uddannelse. En større andel af biseksuelle angiver, at de er droppet ud af en uddannelse på grund af stress, depression eller lignende, end heteroseksuelle.
Ofte reflekterer voksne LGBT+-personer over deres seksuelle orientering eller kønsidentitet allerede i skolealderen. Langt flere i den yngre del af befolkningen identificerer sig i dag som LGBT+-personer. Blandt unge mellem 15 og 25 år tilhører 13,3 procent tilhører LGBT+-gruppen, hvilket svarer til ca. 105.000 unge. Det betyder, at der i hver folkeskoleklasse i gennemsnit er to til tre LGBT+-elever.
Den seneste rapport om LGBT+-elevers trivsel i skolen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser blandt andet, at hver femte oplever, at de ikke kan være sig selv i gymnasiet. Over halvdelen af transpersoner skjuler deres identitet på erhvervsskoler. Blandt årsagerne angiver eleverne, at skolen er et utrygt sted at være åben, eller at de frygter at blive mobbet.
Forskning peger på, at mobning øges i utrygge sociale miljøer, og at konsekvenserne er store. Mobning i barndommen øger risikoen for både angst, depression og selvmord senere i livet, samtidig med at lav mental trivsel øger risikoen for at blive udsat for mobning.
Desuden rapporterer VIVE, at LGBT+-elever trives markant dårligere, dobbelt så ofte dropper ud og i højere grad rapporterer om oplevelser med diskrimination, uønsket seksuel opmærksomhed og trusler om vold end øvrige elever.
Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, herunder både mod chikane og seksuel chikane.
I undervisningsmiljøloven er diskrimination dog hverken nævnt eller defineret. Det efterlader usikkerhed om, i hvilken udstrækning undervisningsmiljøloven beskytter mod diskrimination og seksuel chikane på skolen.
Danske og internationale tiltag i 2023
Juridisk kønsskifte muligt for personer under 18 år
11. august 2023 åbnede Indenrigs- og Sundhedsministeriet for, at personer under 18 år i visse tilfælde har adgang til juridisk kønsskifte. Det var vurderingen, at den hidtidige praksis, hvor mindreårige automatisk blev afvist fra juridisk kønsskifte, kunne stride imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det betyder, at hvis en person under 18 har undergået kønsbekræftende behandling, har personen ret til juridisk kønsskifte. Det er endnu uklart, hvilken betydning ændringen har for mindreårige, som ikke har gennemgået kønsbekræftende behandling. Lovforslaget som skal indføre en ordning for tildeling af nyt personnummer til mindreårige, som oplever at tilhøre det andet køn var planlagt fremsat i starten af 2024, men er blevet udskudt til næste samling
Lovforslag om krisecentertilbud til LGBT+-personer
I oktober 2023 sendte ligestillings- og digitaliseringsministeren et lovforslag, der skal udvide tilbuddet om krisecentertilbud til også at omfatte mænd og LGBT+-personer, i høring. Lovforslaget lægger op til at give alle voldsudsatte personer ret til specialiseret krisecenterplads, psykologhjælp samt psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn. De nye bestemmelser er udmøntet sådan, at krisecentrene kan indrettes, så der tages hensyn til den enkeltes behov, herunder fysisk adskillelse på baggrund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller æresrelaterede konflikter. Som det er i dag, er tilbud om krisecentre kun henvendt til kvinder. Med de nye bestemmelser bliver det altså også muligt for kommunerne at etablere krisecentre, der henvender sig til LGBT+-personer. LGBT+-personer har mulighed for at benytte krisecentretilbud, der henvender sig til henholdsvis kvinder og mænd.
Nye barselsregler lader flere tage barsel
Fra 1. januar 2024 styrkes LGBT+-familiers rettigheder på barselsområdet, da det bliver muligt at dele barselsorlov med op til to sociale forældre. Efter de nye regler kan de 13 uger orlovsuger, som ikke er øremærkede, fordeles mellem op til fire forældre.
Ny politisk aftale om surrogataftaler
I begyndelsen af 2024 blev der indgået en politisk aftale, der skal sikre stabilitet for børn, som kommer til Danmark gennem udenlandske surrogataftaler. Aftalen lægger særligt vægt på barnets ret til familieliv og sikrer, at lovgivningen ændres i tråd med en dom med Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen. Det var nemlig i strid med to børns ret til privatliv, at deres danske ikkebiologiske mor fik afslag på adoption af børnene. Den politiske aftale lægger op til en såkaldt børnelovsmodel, der skal sikre en hurtig og smidig måde at træffe afgørelse om forældreskab, hvis det er til barnets bedste. Modellen er en af de tre modeller, som regeringens ekspertgruppe i 2023 foreslog i forhold til anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
Lovforslag: Medfaderskab skal anerkendes
I 2022 blev et beslutningsforslag vedtaget om anerkendelse af medfaderskab for børn født ved hjælp af en altruistisk surrogataftale – aftaler hvor der ikke er betaling involveret. Der forventes, at der bliver fremsat et lovforslag om anerkendelse af medfaderskab i februar 2024.
Registrering af medmoderskab strider ikke mod EU-direktiv
I 2022 vedtog Folketinget en lov som skulle sikre automatisk registrering af medmoderskab i forhold, hvor parterne ikke er gift, og ved hjemmeinsemination uden deltagelse af sundhedspersonale. Forslaget blev vedtaget, men senere sat på pause, da myndighederne vurderede, at reglerne muligvis strider imod et EU-direktiv (vævsdirektivet). 20. december 2023 blev det afklaret, at loven ikke er i strid med vævsdirektivet og kommer til at træde i kraft. Det vil herefter være muligt for en privatperson at donere sæd til en simpel hjemmeinsemination, og en medmor vil automatisk kunne blive registreret som medmor.
Arbejdsgruppe skal sikre rettigheder til sociale forældre
Der er i 2023 blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på muligheder for at skabe bedre rammer for LGBT+-familier. Det skal ske ved at såkaldte sociale forældre i familier med tre eller flere forældre skal tildeles flere rettigheder. Det kan for eksempel være inden for områderne familiedannelse, orlov, arv, samvær, digitale systemer, efternavn og statsborgerskab.
Det offentlige forbedrer information om LGBT+-familiedannelse
Familieretshuset lancerede i marts 2023 LGBTfamilie.dk, der er en hjemmeside, der samler informationer om familiedannelse for LGBT+-personer og skal gøre det nemmere for LGBT+-personer at orientere sig i reglerne på det familieretslige og sundhedsretslige område. Hjemmesiden er udviklet i et samarbejde mellem Familieretshuset, LGBT+ Danmark og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Principielle afgørelser i 2023
Seks års ventetid for kønsbekræftende kirurgi krænker rettighed
Styrelsen for Patientklager kom 31. marts 2023 med en vigtig afgørelse om ventetid på kønsbekræftende kirurgi. Sagen vedrørte en person, som var blevet godkendt til nedre kønsbekræftende kirurgi og tilbudt behandling i Danmark inden for senest seks år. På grund af den lange ventetid søgte personen om forhåndsgodkendelse på behandling i Tyskland for at forkorte ventetiden. Regionen gav afslag på forhåndsgodkendelse, med henvisning til at behandling inden for seks år var rettidigt. Personen klagede til Styrelsen for Patientklager, som kom frem til det modsatte resultat. Styrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at en ventetid på fire år ifølge den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i strid med retten til privatliv. Derfor blev afgørelsen ændret og personen fik ret til behandling i udlandet.
Landsret: Lovligt at donere sæd til hjemmeinsemination
En mand, som havde doneret sæd til mindst fem par til hjemmeinsemination uden betaling, blev idømt en bøde af byretten. Det var byrettens vurdering, at han skulle leve op til samme regler, som gælder for fertilitetsklinikker. Efter byrettens dom var det uklart, hvilken betydning det har for de mange LGBT+-familier, som får børn, ved at en enkeltperson donerer sæd til et par.
I Landsretten blev manden frifundet, fordi de sundhedsmæssige risici ikke adskiller sig fra risici ved samleje. Enkeltpersoner kan således donere sæd til hjemmeinsemination uden at skulle leve op til vævslovens krav.
Højesteret: Medmoder skulle anerkendes ved hjemmeinsemination
I en sag havde Familieretshuset afslået at registrere medmor. Familieretshuset mente nemlig ikke, at inseminationen opfyldte betingelserne for registrering af medmoderskab, da inseminationen ikke var foregået under en sundhedspersons ansvar.
Modsat landsretten kom Højesteret frem til, at betingelserne var opfyldt, hvorfor medmoderskab skulle anerkendes. Lægen havde medvirket til behandlingen, så betingelserne i børnelovens § 27 a var opfyldt. Lægen havde blandt andet rådgivet om inseminationen og underskrevet et forældreskabsdokument.
Dommen er et vigtigt skridt i retning af at sikre LGBT+-personers muligheder for at få børn. Dommens resultat er desuden i overensstemmelse med den nye lovgivning om smidiggørelse af registrering af medmoderskab. Højesteret kom således lovgivningen i forkøbet ved at anerkende medmoderskab ved hjemmeinsemination.
EU-Domstol: Selvstændige er beskyttet mod forskelsbehandling
EU-Domstolen afsagde 12. januar 2023 dom i en principiel sag om udstrækningen af forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Dommen slår fast, at det ikke alene er ansættelsesforhold men også selvstændige erhvervsdrivende, der er beskyttet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Sagen vedrørte en offentligt ejet virksomhed, som ikke ønskede at indgå nye kontrakter med en selvstændig erhvervsdrivende, fordi den selvstændige havde offentliggjort en LGBT+-promoverende musikvideo på Youtube. Den selvstændige udførte alene opgaver for den pågældende virksomhed, som førte til lønnet beskæftigelse, og var derfor beskyttet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering på arbejdsmarkedet.
Transkønnet kvinde skal afsone i mandeafdeling
24. maj 2023 afgjorde Østre Landsret, at en transkvinde skal afsone i en afdeling for mænd. Transkvinden selv ønskede at afsone i en kvindeafdeling. Det var Østre Landsrets vurdering, at spørgsmålet om køn i relation til afsoningsafdeling er en biologisk lægefaglig vurdering. Ændring af cpr-nummer har ikke betydning for transkvindens placering i anstalten. Da afdelingsplaceringen ikke var funderet i en manglende retlig anerkendelse af juridisk kønsidentitet, men beroede på en sikkerhedsmæssig afvejning, var det ikke en krænkelse af transkvindens ret til privatliv. Dommen har fået tredjeinstansbevilling og er nu indbragt for Højesteret.
Seneste nyt om LGBT+
-
NyhedFlere tusinde unge samledes om hiphop, litteratur og menneskerettigheder på Re-Act – Institut for Menneskerettigheder og Rapolitics’ scene på Roskilde Festival.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder og talerskolen Røst søger ti talere i alderen 18-30 år, der gerne vil styrke deres retoriske talent og sætte menneskerettighederne på dagsordenen i Operaen i København.
-
NyhedInatsisartut vedtager ny lov om ligebehandling og antidiskrimination. Befolkningen i Grønland kan nu se frem til en langt stærkere beskyttelse mod diskrimination og mulighed for at klage.
Udgivelser om LGBT+
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
-
ÅrsberetningUdgivelseInstitut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.
Høringssvar om LGBT+
Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Mere info om vores persondatapolitik og nyhedsbrev.